Versionen fra 15. jul 2015, 09:11

Langdysser er, som navnet siger, lange, dvs. rektangulære, og rummer som regel flere stenkamre ved siden af hinanden. De er så at sige skabt til at rumme flere begravelser.

Tidlige langdysser

Det ville være naturligt at antage, at langdysserne tidsmæssigt kom efter runddysserne og var udtryk for en udvikling - måske en højere grad af rationalitet i arbejdet. Men arkæologerne mener, at rund- og langdysser kan være opført samtidigt. Forud for de første dysser ses nemlig en periode, hvor begravelser sker i langdysser med træfacader i den ene ende, eller omgivet af træfacader, der støttes af sten. Med tiden blev stenene større og større, for til sidst helt at erstatte anlægget af træ.

I 1946-49 udgravede den senere rigsantikvar, professor P.V. Glob, to parallelt opførte oldtidsanlæg ved Barkær i Jylland. De var ca. 85 meter lange og opført af træ, men uden lerklining og opdelt i ca. 30 sektioner. Anlægget var orienteret øst-vest.

Glob fortolkede først anlæggene som en kollektivbebyggelse for en større samling familier, men ændrede i 1975 sin opfattelse til, at bondefolket i yngre stenalder havde jævnet deres huse og opført en række dødehuse og deromkring bygget lave, stenhegnede langdysser.

Bygning af dysser

Ved arbejdsforsøg på Lejre Forsøgscenter har man beregnet, at det er nødvendigt med 12 personer til at flytte en sten på 1½ tons. Men dette er ikke ensbetydende med, at vi dermed også ved, hvor mange mennesker der rent faktisk har været med til at bygge stendysserne i Danmark.

Ved studier af Nagastammen i Nordindien har man erfaret, at der medgår 200 personer (vel at mærke i festtøj) til at flytte en tilsvarende sten. Forskellen skyldes, at arbejdet med at opføre en dysse i Nagastammen indgår i en kulturel/religiøs sammenhæng, hvor det er vigtigt, at så mange som muligt deltager.

Noget tilsvarende kan sagtens være tilfældet for de danske dyssers vedkommende. Stendysserne skulle være et imponerende gravminde for stammens ledende person(er), men deres formål var også at manifestere og dokumentere stammens tilhørsforhold til området, og at fungere som samlingssted for stammens dyrkelse af deres forfædre. Opførelsen af dysserne har formodentlig været omgærdet med mange ritualer og deraf følgende stor deltagelse af stammens medlemmer.

Kilder og litteratur

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 2, Stenløse Historiske Forening nr. 36, 2001, 2-5 P.V. Glob: De dødes lange huse, Skalk nr. 6, 1975, 10-14

Oprindelig forfatter: Preben Stenalt

04-02-2004kateogori: Stenalder