Forskel mellem versioner af "Jens Peter Mortensen - husmand"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[File:J.P.Mortensen.jpg|285px|thumbnail|right|J.P.Mortensen]] | ||
| + | |||
| + | |||
| + | |||
Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv? | Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv? | ||
Versionen fra 12. jul 2021, 11:05
Den 6. juli 1956 blev parcellisten Jens Peter Mortensen begravet i Ølstykke kirke, som siges at have været “fyldt til trængsel”. Udover familie og venner, blev han mindet af Ølstykkes radikale vælgerforening, forsvarsbrødrenes Frederiksund afdeling, Dansk Landbrugs Kreatursalgsforening, Frederiksborg amtskreds, Østifternes husmandskreditforening, Frederikborgs amts plejehjemforening, og flere endnu! Yderligere, blev han i aviserne lovprist, som en “dygtig og anset husmand”. Hvem var så denne mand, som havde gjort sig så bemærket i sit liv?
Mortensens far, Jørgen Mortensen, var søn af en gårdmand fra Slagslunde, men som næstfødte søn, var der ikke meget for ham at lave i Slagslunde. Engang i 1870’erne flyttede han derfor til Søsum og uddannede sig til tømrer. Senere flyttede han til Udlejre, hvor han mødte Anna Mortensen, med hvem han fik Jens i 1881. Jørgen og Anna Mortensen har tilsyneladende haft det hårdt økonomisk med en stadig voksende familie, og Jens blev derfor bortadopteret til Annas søster Karen Nielsen, som var gift med husmand Søren Nielsen. De havde jord men ingen børn, og det er denne jord som Jens startede sin vellykket karriere på. Jens forsat dog i lære hos sin far som tømrer. På dette tidspunkt var en husmand kun i besiddelse af et mindre stykke jord, og det var derfor ikke ualmindeligt, at husmanden supplerede sit landbrug med et andet erhverv, såsom tømrer.
Husmændene har ofte lidt i dansk landbrugshistorie. Først og fremmest, fordi flertallet var fæstere, som led under korte og usikre forhold. Som modstrøm til denne tendens, opstod husmandsbevægelsen. De tidligste Husmandsforeninger blev etableret i slutningen af 1800-tallet, men deres egentlige gennembrud kom i starten af det 20. århundrede. Organiseret lokalt, med visse regionale forbindelser, bestod de i 1905 af 300 foreninger med ca. 12.000 medlemmer og allerede i 1914 af 850 foreninger med 56.000 medlemmer. Foreningerne var populære, og deres alliance med hvem der i eftertiden har vist sig at være deres mest trofaste samarbejdspartner, det i 1905 nystiftede parti Radikale Venstre, gav Husmandsbevægelsen stor betydning på den politiske arena.
Allerede ved partiets første partiprogram fra 1905, er Husmandssagen repræsenteret, da de foreslog at oprette selvstændige husmandsbrug; “ved Indførelse af offentlige Arvefæste under betryggende Brugsvilkaar”. De Radikale ønskede altså, at gør op med de korte og usikre fæsteforhold som husmændene led under. Især under første verdenskrig, med den Radikale Statsminister Zahle, opnåede husmandsbevægelse enorm indflydelse, bl.a. på prisregulerings- og vareforsyningspolitik i krigsårene. Mortensens medlemskab og engagement i både den lokale Husmandsforening og den Radikale vælgerforening, er derfor ikke så overraskende.
Vi kan derfor i en skikkelse som Jens Peter Mortensens se eksemplet på en ærketypisk, omend enorm succesfuld, Husmand. Han havde et mindre stykke jord, og selvom hans landbrug var kendt som en “mønsterbedrift”, måtte han supplere sig selv og sin familie med et sideerhverv, tømrer. Han engagerede sig enormt i Husmandsklassens politiske arena, gennem et livslangt samarbejde med det Radikale Venstre, endda som formand for den lokale vælgerforening nogle år, og medlemskab af bestyrelsen i Ølstykkes husmandsforening, som han ligeledes blev gjort til æresmedlem af efter sin død. Mortensen repræsenterer på en og sammen tid et unikum ved hans abnorm store lokale engagement, og ligeledes et typisk eksempel på Husmanden i den første halvdel af det 20. århundrede. Hans liv og virke giver os derfor glimrende indsigtsmuligheder i denne tids husmandshistorie.
Litteratur:
Solvang Gunnar: “Husmandsbevægelsen i Danmark 1880-1920”. I Bol og By: Landbohistorisk tidsskrift, Årg. 1, Nr. 1 (1985)
https://denstoredanske.lex.dk/husmandsbevægelsen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/husmaend/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-radikale-venstres-partiprogram-1905/
Kildeliste:
Arkivalier fra Ølstykke Lokalhistoriske Arkiv
Kirkebøger og folketællinger fra Rigsarkivet - https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/arkivalieronline-se-originale-dokumenter-paa-nettet/
Forfatter: Hans Fussing
08-07-2021
