Egedal Leksikon

 Del 

Starten

Da Stenløse Leksikon gik i luften den 12. december 2003, var der kun ganske få artikler og emner, men der kom hurtigt mange flere. Arbejdet begyndte i oktober og Stenløse Leksikon var en del af den hjemmeside, som Stenløse Biblioteker fik i 2003. Initiativet blev taget af bibliotekets daværende leder, bibliotekschef Søren Roth og Lene Olesen Bro fik jobbet som redaktør. Nu er Stenløse blevet lagt sammen med Ledøje-Smørum og Ølstykke kommuner til Egedal Kommune. Bibliotekerne har fået en ny, fælles side, uden leksikonet, som altså er blevet løsrevet fra biblioteket. Redaktøren, og dermed arbejdet med leksikonet, er flyttet til administrationen i kommunens Kultur- og fritidscenter. Men i samarbejde med enheden for Arkiver og Museum er vi ved at skabe en portal for Egedal Historie, hvor leksikonet er kommet i selskab med kommunens tre lokalarkiver, kommunearkivet og det lokale museum. Forhåbentlig varer det ikke længe, før vi på denne måde kan synliggøre egnens kulturhistorie og historiske tilbud.

Indholdet

Leksikonet skulle i starten først og fremmest erstatte et ringbind, biblioteket havde stående i den lokalhistoriske afdeling. Et ringbind fyldt med fotokopier af artikler om de emner, der ofte blev spurgt om ved skranken. Men med tiden skal leksikonet være et opslagsværk, hvor man kan finde alle mulige oplysninger om lokalsamfundet. Der skal være artikler om natur, veje, søer, skove, specielle bygninger, personer og begivenheder i kommunen, både før og nu. Der skal være plads til både det gamle og det nye, det glemte og det aktuelle. Leksikonet rummer altså ikke kun ”historiske” ting, i betydningen noget gammelt, men også nyere ting. Det indeholder dog ikke relativt flygtige eller midlertidige oplysninger. Alligevel kan artiklerne godt være aktuelle, i hvert fald i opbygningsfasen. På forsiden er der en komponent, som viser de seneste fem artikler, så man hele tiden kan følge med i udviklingen. Det var fx oplagt at udgive en lille artikel om bålpladser i tiden omkring Sankt Hans. En artikel om den nystiftede Folkepris i forbindelse med den første uddeling var også en selvfølge. Artiklerne om de forskellige priser og udmærkelser er blandt de artikler, der opdateres løbende, efterhånden som der føjes nye navne på som prismodtagere.

Udviklingen

I efteråret 2004 begyndte projektet at tage form. Leksikonet var kommet op på ca. 140 artikler om gravhøje og helleristninger, kunstnere og lokalaviser, møller og monumenter – for bare at nævne nogle af de mange emner. I 2005 fik vi omsider en artikel om Bent Stiesdal (1928-2003), Stenløses legendariske lokalhistoriker. Samtidig var mange af emnerne i hans lille bog, ”Kend din egn” efterhånden blevet en del af leksikonet, i let redigeret form, men med kildehenvisninger. Det er tanken, at disse små artikler senere skal revideres af nye forfattere med et nærmere kendskab til emnerne. Samtidig begyndte vi at gøre en aktiv indsats for at indsamle biografiske oplysninger om personer, der har virket i kommunen og sat deres præg på den. Både nulevende og afdøde. Der blev sendt spørgeskemaer ud til kunstnere, der er bosat i kommunen, og lokale politikere skriver om de partifæller, der har været borgmestre. Januar 2006 var vi oppe på ca. 300 artikler. Mange var afledt af artikler i Stenløse Historiske Forenings medlemsblad. Derfor begyndte foreningen at blive bekymret for, om leksikonet skulle blive en slags konkurrent i forhold til forfattere. Men artikler til leksikonet er en helt anden form for tekst. De kan afleveres som små bidder, efterhånden som arbejdet skrider frem, og hvis der er en mere omfattende artikel i medlemsbladet, så henvises der selvfølgelig til den som litteratur. Andre af leksikonets artikler kan betragtes som en slags indgang til lokalarkivernes indhold.

Arbejdet

September 2008 var der omkring 700 artikler i vores leksikon. Man kan sige, at det skrider langsomt fremad; til gengæld har alle artikler været gennem et sprogligt og indholdsmæssigt tjek. Artiklerne bliver skrevet af lokale, frivillige og ulønnede forfattere. Kontakten mellem forfattere og redaktion foregår normalt via mail, og det endelige resultat bliver først lagt ud på nettet, når forfatteren har godkendt den redigerede artikel. Som redaktør er jeg den eneste ansatte i projektet, og som redaktør har jeg det overordnede ansvar for leksikonets udvikling, struktur og indhold. Arbejdet består af en kombination af aktiv indsamling og genbrug af ældre, trykte artikler. Det er vigtigt at sikre kvaliteten, alsidigheden og læsbarheden, samtidig med at artiklerne, både de gamle og de nye, skal have et vist, fælles præg. De ældre artikler skal redigeres til leksikonbrug og der skal skaffes forfattere til nyskrevne tekster. Ved redigering af ældre tekster skrives der Red. som forfatter og henvises til den originale artikel under kilder og litteratur. Eller forfatteren kontaktes, hvis det er muligt, og godkender en forkortet version af den oprindelige artikel, og står selv som forfatter til artiklen i leksikonet. Under litteratur henvises der stadig til den originale, uforkortede artikel. Artiklerne skal være korte og overskuelige. De skal kunne læses på skærm og derfor må de helst ikke fylde mere end et enkelt skærmbillede. Denne regel er dog svær at overholde i praksis. Der er både små og store artikler, men hvis artiklen er lang, er der altid et resumé i starten. Lange tekster kan ofte deles op i flere artikler.

Målgruppen

Til et leksikon på nettet er det ikke nok at skrive til web, altså let læseligt og uden indskudte sætninger osv. Når det er et leksikon, gælder det også om at skrive populært uden at miste fagligheden. Leksikonet henvender sig til alle, både nysgerrige, historisk interesserede, forskere og professionelle brugere. Målet er det samme, som Steen Eiler Rasmussen havde, da han skrev sin bog om at opleve arkitektur (1957). Artiklerne skal kunne læses og forstås af en interesseret 14-årig. På denne måde kan de vel også forstås af dem, der er ældre. Og der er håb om, at forfatteren selv har forstået det, han har skrevet. Ældre tekster ”nudanskes”, så der bruges moderne stavemåder. Gammeldags ord og vendinger erstattes af andre. Til fremmedord findes der næsten altid mere almindelige alternativer. Men selv om teksterne skal have et ensartet præg, er der plads til lidt forskelligheder i teksternes stil. Det er nemlig forfatterens artikel, og forfatteren har ophavsretten. Forfatterens navn er tydeligt angivet ved hver enkelt artikel, og de enkelte forfattere har også mulighed for at få deres egen, lille biografi, så man kan se, hvem det er, der skriver. Også dette er selvfølgelig frivilligt, og desuden er det op til den enkelte, hvor mange oplysninger, der skal bringes.

Standarder

Undervejs har jeg fastlagt nogle standarder og regler for forkortelser osv. De følger de regler, der er brugt i forbindelse med arbejdet på Den Store Danske Encyklopædi, hvor den generelle skrivevejledning blev udgivet som en lille, orange pjece (”Skriv regelret”). Den var min bibel i starten. Herfra kommer for eksempel beslutningen om at skrive ”fx” (ikke f.eks.) og at regentnavne skrives fuldt ud og følges af arabertal og punktum, fx Christian 4. (ikke Chr. IV). De faste regler gjorde det muligt at omdanne Encyklopædien til Gyldendals Online Leksikon, og også i vores lille leksikon gælder det, at jo flere regler, jo mere konsekvens og jo bedre søgemuligheder får man. De forskellige skribenter skal ikke belastes med reglerne, men generelt kan man sige, at det tager længere tid at skrive kort end at skrive langt. Tiden er simpelthen omvendt proportional med tekstens længde, fordi man skal finde de helt rigtige ord.

Opbygningen

Leksikonet er bygget op som en database, hvor de enkelte artikler bindes sammen af to lister, emner og steder (lokaliteter), som kan bruges ved søgninger. Der er desuden en alfabetisk indgang til artiklerne, og mulighed for fritekstsøgning. Emnerne oprettes på listen og tilføjes efterhånden, som der er brug for dem. Da vi i starten undersøgte, hvad de andre lokale leksika på nettet gjorde, havde de fleste et stort og kaotisk antal nærtbeslægtede emner på deres lister. Det måtte kunne forenkles. Derfor valgte jeg at følge de standarder, der anvendes ved de kulturhistoriske museer, dvs. grupperingssystemet fra ”Saglig registrant for kulturhistoriske museer” (udgivet af Dansk Folkemuseum, 1985), i daglig tale ”den grønne registrant”. Princippet er, at tingene placeres i grupper efter deres brug. Registranten har over- og undergrupper med alfanumeriske koder (sammensat af tal og bogstaver), men fordi leksikonet kun har en simpel liste, der ikke er hierarkisk opbygget, bruges der her bare emneord. Den grønne registrant egner sig bedst til gamle ting, så ved oprettelse af emneord i forbindelse med nyere ting er der hentet inspiration andre steder. Der er således ikke tale om en enkelt, i forvejen fastlagt, struktur. Den opbygges efterhånden og efter behov. Men ved at bruge ”den grønne registrant” som udgangspunkt i vores lokale sammenhæng, er det i vid udstrækning muligt at undgå diverse ”hjemmestrikkede” løsninger. Det giver en stram og konsekvent opbygning. Som sagt, emnerne oprettes og tilføjes efterhånden, men listen kan også revideres løbende. Fx er de to emner Kirker og Kirkeinventar undervejs blevet slået sammen til et emne, Kirker og kirkekunst. Det bliver nemlig let uoverskueligt, hvis der er for mange emner tilknyttet de enkelte artikler. Også i artiklernes titler stræbes der efter en konsekvens, der kan understøtte emneordene. Fx begynder alle artikler i serien om rytterskoler i de forskellige bysamfund (lokaliteter) med det samme, væsentlige ord. På denne måde kommer de beslægtede artikler til at stå som en gruppe i den alfabetiske oversigt. Den simple liste over emner, hvor der ikke er mulighed for ”under-emner”, giver dog problemer, især omkring biografierne. Alle biografier drejer sig jo om personer, men nogle af disse er det rart at kunne samle i specielle faggrupper. Derfor har vi foruden det vage ord ”Personer” også emneord som Borgmestre, Forfattere (som også indeholder bidragyderne til leksikonet), Gårdejere, Kunstnere og Præster (og her er mange). Nogle gange tilhører en person faktisk to (eller flere) grupper, men fordi det kan let gøre listen over relaterede artikler uoverskuelig, knytter vi kun personen til en enkelt faggruppe.

Relaterede artikler

Kun i enkelte tilfælde er der links på kryds og tværs mellem artiklerne. Når man får vist en artikel på skærmen, vises der nemlig samtidig en hel liste over relaterede artikler, dvs. andre artikler, der er handler om det/de samme emner. Listen over relaterede artikler ses i en spalte til højre på skærmen og kan blive meget omfattende, fordi der kan knyttes flere emneord til de enkelte artikler. Funktionen med de relaterede artikler opfordrer til at gå på opdagelse. Brugerne kan altså komme flere veje gennem leksikonet og støde på overraskende ting, som man egentlig ikke ledte efter, men måske bliver fristet til at læse om.

Kilder, litteratur og links

Leksikonet opstod jo som en del af biblioteket og ved næsten alle artikler er der henvisninger til kilder og litteratur. Det kan være bøger, avisartikler m.v., som forfatteren har brugt til at skrive artiklen, men det kan også være forslag til videre læsning om emnet. Henvisningerne til kilder og litteratur er en service til læserne. Så vidt muligt angives de relevante sider i større bøger og artikler, så man let kan komme videre. Det virker næsten som et noteapparat og giver leksikonet en relativt høj faglig standard, i hvert fald i forhold til andre lokalhistoriske leksika på nettet. Der er desuden mulighed for at indsætte links til sider på internettet. Dette skal dog gøres med varsomhed, for mange hjemmesider har en tendens til at ændre sig, så siderne, der henvises til, pludselig er flyttet eller ikke findes mere. Mange af artiklerne er forsynet med billeder, men teksten er det vigtigste. Dette kan være et problem, for mange synes, at billeder siger så meget, at en beskrivelse af fx bygninger virker overflødig. Men når forfatteren afleverer en artikel, der består af en lang redegørelse for husets ejere gennem tiden, beder jeg ofte om en beskrivelse af huset, også af hensyn til søgemulighederne. Og ja, jeg bliver kaldt en skrap tante. Fra starten var der planer om at bringe lyd og film, men de er udskudt, fordi det kræver teknik og ressourcer, som vi ikke har.

Design

Når de enkelte artikler vises på skærmen, er titel og forfatterens navn fremhævet øverst, derefter følger selve teksten. Over teksten står også dato for udgivelse af artiklen. Den ændres ikke, hvis der foretages mindre rettelser; kun ved så store rettelser, at resultatet kan betragtes som en helt ny artikel. Der er lagt vægt på, at artiklen fremstår som en pæn, typografisk helhed, når den printes ud. På denne måde kan brugerne let danne sig et overblik over artiklens indhold, og det gennemførte design opfordrer i sig selv til at gemme de udprintede sider. Den enkelte bruger kan derfor efterhånden samle en privat håndbog over emner, der interesserer vedkommende. Hele arbejdet med at give visningen af databasen et mere grafisk look blev udført i samarbejde med bibliotekets daværende webmaster Michael Fromberg og Peter Gøtterup fra firmaet Webtop, der viste stor interesse for projektet. Den 2. april 2009 blev Egedal Historie endelig lanceret som en selvstændig side, og jeg håber, det er lykkedes at bevare en del af det særpræg og de visuelle kvaliteter, der kendetegnede det oprindelige leksikon.

Lokale ildsjæle

Artiklerne bliver som sagt skrevet af lokale frivillige og ulønnede forfattere. Mange af disse bidragydere er pensionister med historisk interesse og et særligt kendskab til forskellige områder. Nogle har en stor viden, andre et personligt forhold til et emne. De fleste er tilflyttere til området, hvilket giver en naturlig trang til at undersøge omgivelserne. I den forbindelse har det været en stor fordel, at jeg som redaktør også selv er tilflytter, og kan tillade mig at stille dumme spørgsmål ved næsten alt. Leksikonet skal jo også kunne læses af brugere, der intet kender til området. Der er også bidrag fra personer, der til dagligt arbejder inden for de forskellige områder. Da vi startede, frygtede vi, at det ville gå som andre leksika, der havde planlagt udviklingen på samme måde; det ender ofte med, at redaktøren skriver det hele selv. Men sådan gik det heldigvis ikke. Selv om nogle forfattere er faldet fra efter enkelte bidrag, har mange holdt ved og andre er kommet til. Det har været en konstant jagt på nye forfattere, og mange potentielle bidragydere er blevet kontaktet, ikke alle med held. Vi har dog fået opbygget en lille, trofast kreds af frivillige forfattere og denne forfatterskare har leveret en del nyskrevne artikler, der er målrettet netop til dette leksikon. Disse ildsjæle er desuden gode til at gøre opmærksom på emner og artikler, som egner sig til leksikonet. Der er heldigvis mange, der gerne vil yde en indsats. Men vi kan godt bruge flere, der vil være med til at skrive. Jo flere vi er, jo hurtigere går det, og jo sjovere bliver det at læse. Undervejs kan der dukke nye og hidtil ukendte oplysninger op. Desuden viser det sig ofte, at en artikels emne kan udvikle sig ved knopskydning og brede sig i en helt anden retning end forudset.

Redaktionsgruppen

Da vi var kommet godt i gang, deltog jeg i 2004 i et par workshops, arrangeret af Lokalhistorisk Netværk. Det var et mødested for ansatte og frivillige på arkiver, biblioteker og museer, og et tilbud til os, der arbejder med formidling af lokalhistorie på internettet. Netværket hjalp med at samarbejde på tværs af både institutionerne og landet, og her var det på en workshop om netop netværk især interessant at høre Michel Steen-Hansen fortælle om opbygningen af Ringsted Leksikon, herunder hvordan han havde savnet en styregruppe og var endt med at lave det hele selv. Ringsted Leksikon var, sammen med Svendborg og Århus, et af vores første ”forbilleder”, og derfor var det dejligt, at vi netop fra starten havde besluttet, at udviklingen af projektet skulle styres af en redaktionsgruppe. Vores redaktionsgruppes medlemmer var hentet fra Stenløse Historiske Forening (Nils Erik Andersen og Inge Bastkær), Kulturelt Samråd (Jacob Løve) og Foreningen Naturparkens Venner (Richard Pedersen). Søren Roth fra biblioteket deltog også, indtil han fik job andetsteds, og var således med til at fastholde projektets ideer i den første tid.

Nye områder, nye artikler

Denne lille, frivillige redaktionsgruppe mødtes ca. hver tredje måned. Kort efter kommunesammenlægningen afholdt vi et udvidet redaktionsmøde, med indbudte deltagere fra Ledøje-Smørum og Ølstykkes historiske foreninger og arkiver. Det var den 15. marts 2007 på Stenløse Bibliotek, hvor jeg fortalte om leksikonet og viste et par eksempler, både fra det færdige leksikon og fra databasen, dvs. artiklernes stamkort bag facaden. I mellemtiden var vi allerede gået i gang med at udvide Stenløse Leksikon til at dække hele kommunen. Hverken Ledøje-Smørum eller Ølstykke kommuner havde tilsvarende opslagsværker, og derfor blev det besluttet at føre Stenløse Leksikon videre som et Egedal Leksikon. Det skete på et møde med lokalarkiverne den 28. september 2006, og den 12. oktober 2006 blev Stenløse Bibliotekers gamle hjemmeside nedlagt og erstattet af Egedal Bibliotekernes nye, fælles side. Der blev lavet en viderestilling fra den gamle adresse og dermed forsvandt den logiske adgang til leksikonet. Databasen skulle flyttes fra serveren på Stenløse Bibliotek til kommunens server. I den lange tid der gik, var den temmelig ustabil og måtte genstartes. Her må jeg takke Thomas Pedersen, der trofast har hjulpet med at holde serveren kørende og således har gjort det muligt både at se og arbejde med leksikonet i den forløbne periode. Da vi tog fat på udvidelsen af leksikonets område, bragte vi første omgang artikler om nogle highlights i de nye områder. Men nu har flere forfattere fra Ølstykke og Ledøje-Smørum arbejdet på at øge antallet af artikler fra disse dele af kommunen, så der nu også er artikler om mere generelle emner fra hele området. Udvidelsen sker bunkevis, nogenlunde som starten, dvs. biblioteker, kirker, borgmestre, gravhøje, skulpturer osv.

Samarbejde med lokalarkiverne

Der har hele tiden været et nært samarbejde med Stenløse Lokalarkiv, hvor Arne Navne har ydet en stor indsats. Dette samarbejde er efter kommunesammenlægningen kommet til at omfatte de øvrige lokalarkiver i kommunen, og de historiske foreninger. Og samarbejdet kan forhåbentlig yderligere synliggøres med denne portal for Egedal Historie. I stedet for et egentligt redaktionsmøde forsøgte vi den 3. juni 2008 at samle alle forfattere. Mødet foregik på Skenkelsø Mølle Museum og det virkede som en god måde at få mange aspekter bragt på banen. Samtidig var det en fin lejlighed til at sætte ansigter på mange af de forfattere, jeg hidtil kun have mailet sammen med. På dette møde blev der efterlyst en større synlighed, men før vi igen kunne reklamere for leksikonet, også i trykte medier, skulle det flyttes til den ny adresse. Der er flere planer for samarbejdet med Arkiver og Museum, blandt andet nogle små pdf-foldere til print. Det kan være en gravhøjenes top-10, en liste over skulpturer, eller forslag (med kort) til cykelture i kommunen.

Fælles identitet

Da Stenløse Leksikon startede, var der kun enkelte andre kommuner, der var gået i gang med tilsvarende projekter. Stenløse var således med blandt de førende inden for denne tendens i tiden, hvor mange gerne vil kende deres rødder og fortællingen igen er blevet moderne. Siden er der kommet mange andre lokalhistoriske leksika på nettet. Her efter kommunesammenlægningen kan leksikonet være med til at skabe en fælles identitet i den nye kommune. Man vil kunne samle en viden om kommunen og dens kulturhistorie, der vil være til gavn og glæde for alle. Det kræver kun, at vi stadig har en flok engagerede ildsjæle (forfattere), og en redaktion, der sikrer konsekvens, faglighed og læselighed. En fordel ved at bruge leksikonet som en slags oplysende reklamefremstød er endvidere, at det kun bliver bedre med alderen. Den indsamlede viden bliver større og større, leksikonet er under stadig opbygning, og efterhånden bliver det samlede billede mere og mere brugbart.

En forkortet udgave af denne artikel blev bragt i Årsskrift 2008 for Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv.

Denne artikel er oprindeligt skrevet af Lene Olesen Bro