Søhøj Park
Søhøj Park ligger på hjørnet af Gl. Roskildevej og Ny Toftegårdsvej i Ølstykke Stationsby. NCC Construction Danmark A/S var bygherre og totalentreprenør på byggeriet, som er tegnet af den lokale arkitekt Uwe Vorbeck (Arkitekterne Alsløv, Andersen og Vorbeck A/S). Med respektfuld hensyntagen til den skønne beliggenhed har han skabt en markant arkitektonisk og beboelsesmæssig nyskabelse, i hvert fald i Ølstykke og omegn.
Bebyggelsens 1. etape blev taget i brug den 1. april 2006. Ejerforeningen består af 80 boliger på i alt 7.392 m2 fordelt på 10 punkthuse i 3 etager med hver 8 ejerlejligheder, alle med elevator og terrasse/altaner.
Bebyggelsen er omkranset af grønne parklignende arealer, der vender ud til byparken med en sø, et amfiteater og en naturlegeplads.
Se også Toftehøjgård
Links
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
01-10-2010