Maglehøj ved Smørumovre

Fra Egedal Leksikon
Version fra 4. feb 2015, 13:54 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Foto: Torben Kristiansen, Fortidsminder.com



Maglehøj ved Smørumovre er en rundhøj fra bronzealderen. I marts 1880 var det planen, at højen skulle sløjfes og jorden bruges til opfyldning af et nærliggende mosehul. Men da man gik i gang med at udgrave højens sydlige del, stødte man på oldsager af bronze. Arkæologen Sophus Müller besøgte stedet et par dage efter, hvor man fandt rester af en trækiste og forskellige bronzegenstande fra ældre bronzealder, blandt andet et sværd og en dolk.

Senere dukkede der flere oldsager op, nemlig en kraftig guldarmring, nogle mindre bronzestykker foruden træ- og tøjrester. Der var ingen knogler, men der var uden tvivl tale om en mand, begravet ubrændt i en trækiste. Højen indeholdt yderligere mindst to grave, men de var tomme. Alle bronzegenstandene fra den rigt udstyrede mandsgrav blev købt af Nationalmuseet.

Links

Sognebeskrivelse nr. 20, Smørum sogn

www.guderoggrave.dk (fundene findes geografisk under Smørumovre)


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

22-01-2008