Mørkedysse i Slagslunde Skov
Mørkedysse er resterne af en stor dysse, som ligger ud til skovvejen i den nordlige del af Slagslunde Skov.
Dyssen blev fredet i 1942. Opført ca. 3.500-3.200 f. Kr.
Fakta
Runddysse i flad høj, randsten mangler.
Dyssekammer: 3 bæresten.
Længde 1,74 m, bredde 1,09 m. Orientering: Nordøst-sydvest.
De tidligste dysser
De tidligste dysser har været enkle firesidede kamre, som hovedregel sat af fire store sten og en dæksten, altså en stor, lukket kiste. Disse monumentale begravelsessteder har været forbeholdt en enkelt person, der har haft høj status i samfundet. Sophus Müller skrev i sognebeskrivelsen 1875, at da graven blev ødelagt, fandtes et skelet, liggende med hovedet indad i skoven (nordøst) og benene ud mod vejen (sydvest). Der er ikke oplysninger om gravgaver, men det ville sikkert have omfattet en stenøkse, en flintkniv eller lerkar af en type med tragtformet hals.
Om bygning af dysser
I Mørkedyssen består dyssekammerets langsider af meget store sten. Hvordan har man fået disse sten på plads? Betegnelserne kæmpehøje og jættestuer siger noget om, hvem man tidligere har tillagt evnen til at bakse rundt med de store sten. Kong Frederik 7. (1808-1863), der var meget arkæologisk interesseret og selv overvågede udgravningen af en lang række gravhøje, gjorde sig også tanker herom, og udgav i 1862 en lille afhandling "Om Bygningsmåden af Oldtidens jættestuer". Hans teori var, at de store dæksten blev rullet på plads ad en jordrampe.
Nyere undersøgelser synes at bekræfte denne teori. Ved undersøgelser af to jættestuer har man fundet striber af planterester og sandlag i niveau med bærestenenes overkant. Det betyder, at opbygningen af højen må være sket i to etaper. Formålet har været, at jorden skulle sætte sig tilstrækkeligt til, at det ved hjælp af ruller var muligt at få trukket de store overliggere på plads. Under denne proces var selve dyssekammeret formentlig afstivet indvendigt eller opfyldt med jord for at stabilisere sidestenene. Efter dækstenens placering blev jorden fjernet i dyssekammeret.
Man har beregnet, at transport og rejsning af stenene og opbygning af jordhøjen har taget 1.000 arbejdsdage for en middelstor dysse. Arbejdsindsatsen skal vurderes i forhold til befolkningsunderlaget det pågældende sted, hvilket vi ikke har præcise oplysninger om. Men der er næppe tvivl om, at det har været en kraftig belastning, og at en sådan indsats for den/de afdøde er udtryk for, hvor betydningsfuld man anså dyrkelsen af forfædrene.
At mange dyssekamre i dag står helt eller delvist frit på overfladen skyldes primært vind og vejr samt dyr og rødders virksomhed. Hensynet til gravfreden, og lugten, taler for, at dyssekammeret oprindeligt har været pakket godt ind! Materialet fra jordrampen blev sandsynligvis genbrugt og placeret andre steder på eller ved højen. Oprindeligt har jorden sikkert gået et stykke op ad overliggeren. For at undgå, at jord, dyr og andre uvedkommende elementer skulle trænge ind i kammeret, har man udfyldt huller mellem de store sidesten med mindre sten. Sophus Müller noterede i 1875, at der i højre hjørne er rester af en tør mur. En række undersøgelser af dysser og jættestuer har vist, at mellemrum mellem sidestenene ofte var udfyldt med opstablede flade stenfliser, tit af sandsten. Dette kaldes en tørmur.
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 15-20
Sognebeskrivelse nr. 3, Slagslunde sogn
Oprindelig forfatter: Preben Stenalt
17-12-2003
