Udskiftningen i Ledøje
Ledøje var i adelseje op gennem det meste af middelalderen. I 1300-tallet blev et antal gårde skænket til Roskilde Domkirke, og i de efterfølgende 200 år hørte byens 22 gårde under kirken og adelige stormænd.Ledøjes bønder fik selveje i 1767, hvor kongen opløste det Københavnske Rytterdistrikt. Få år efter ophørte det gamle dyrkningsfællesskab. Der blev foretaget udskiftning, hvor de enkelte gårdes jorde blev samlet.
Ved udskiftningen omkring 1780 flyttede syv gårde og to huse ud på deres jorder uden for landsbyen. I 1836 var der 25 selvejergårde og 34 selvejerhuse med jord, samt 19 huse uden jord.
Ledøje er i dag en landsby, hvis form er næsten uændret gennem flere århundreder. Landsbyens gårde og huse ligger stadig omkring gadekæret, og mange af husene har igen fået stråtage. Byen er omgivet af opdyrkede landsbrugsarealer, selv om nogle af gårdene har forpagtet jorden ud.
Man kan se, at alle veje og stier følger landskabets konturer og nogle af de gamle markskel fra stjerneudstykningen i 1780'erne. Man manglede træ, og derfor markerede de udflyttede gårde deres nye markskel som stendiger, i stedet for træpæle.
Kilder og litteratur
Ture i Københavns omegn, 2006, 84 Ena Hvidberg og Hannelene Toft Jensen: Nordvestegnen - fra bondelandskab til bylandskab, 1987, 128, 134-135
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
29-10-2008
