Bronzealderhøje
Bronze er en legering af kobber og tin. Disse metaller findes ikke i den danske undergrund, men vi har byttet eller handlet os til råmaterialer og genstande fra andre egne af Europa. Vores modydelse har bl.a. været rav. Med handelen sydfra fulgte også inspiration og påvirkninger. Handel med metaller har givet prestige og har været forbeholdt de udvalgte. Det er bl.a. disse personer, der er begravet i bronzealderens store, kuplede høje.
I Stenløse Kommune er der høje, som vi med sikkerhed ved stammer fra bronzealderen, fordi der er gjort fund fra denne periode i højene. Dertil kommer flere høje som, ud fra deres størrelse og form, med stor sandsynlighed kan henføres til bronzealderen.
Begravelsesformer
I begyndelsen af ældre bronzealder fra ca. 1.700 f.Kr. blev de døde lagt i en kiste, der bestod af sten, træplanker eller en udhulet træstamme. Over kisten byggede man en høj af græs eller tørv, der blev stablet med oversiden nedad. Med i kisten fik den døde forskellige gravgaver, og under gunstige omstændigheder, som fx ved Egtvedpigens grav, kan såvel skelet som klædedragt og trægenstande være bevaret.
Omkring 1.400 f.Kr. begyndte ligbrænding at dukke op. Denne nye gravskik blev enerådende fra ca. 1.100 f.Kr. og indtil bronzealderens ophør ca. 500 f.Kr. Efter at liget var brændt, samlede man de resterende knoglerester op og lagde dem i en lerurne eller en stenkiste. Ofte satte man urnen ind i siden på en ældre høj. Andre gange byggede man en lille høj over urnerne, men mange af disse småhøje har ikke overlevet landbrugsdriften i 3.000 år.
Se Rolandsbjerg; Skelhøj
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Bronzealderens høje, Stenløse Historiske Forening nr. 48, 2004, 5-10
Oprindelig forfatter: Preben Stenalt
31-01-2006
