En sløjfet jættestue ved Bastrup sø
Kun 10 meter fra den daværende vestlige søbred har der engang ligget en mindre jættestue.
Højen blev undersøgt af folk fra skovvæsenet i 1787 i forbindelse med opsætning af et stengærde omkring Ganløse Eged. Sten fra dyssen er senere blevet fjernet og brugt til opførelse af søfortet Trekroner i København.
Opført ca. 3.200 f.Kr.
Kommentarer
Det var en langagtig stendysse med et ottekantet kammer af store kampesten, som man begyndte at opbrække i 1786, hvor man var ved at sætte gærde omkring kongens skov i Ganløse Eged. Man besluttede at undersøge stedet, men det var vanskeligt at få folk fra Ganløse til at udføre arbejdet. Nogle har nok på grund af overtro været ret modvillige ved at skulle røre ved en gravhøj. Andre har været nysgerrige og var ude ved stedet for at lure, om det var sandt, at "det skriger i Højen!.."
Til sidst blev højen trods alt udgravet, og skovrideren lavede en omhyggelig beskrivelse og skitse af højens ottekantede kammer.
Kammeret var 2,7 m dybt, 2,5 m langt og højden var 1,9 m. Gangen var 2,5 m lang, 0,6 m bred og 1 m høj. Mellemrum mellem stenene var lukket med en tæt tørmur af stenfliser. Overgangen mellem kammer og gang var lukket med en tværstillet sten og en sten har også spærret for selve hullet til gangen.
Kammerets næsten cirkelrunde form indikerer, at vi her er på grænsen mellem dyssekammeret, der i sin sidste fase bliver mangesidet, og de tidligste (rektangulære) jættestuer. Derfor kan opførelsestidspunktet henføres til ca. 3.200 f.Kr. og dyssen er dermed blandt de første jættestuer.
Skovrideren havde håbet, at man ved undersøgelsen fandt nogle interessante gamle ting, men han blev skuffet. Der var kun én offerkniv af flintesten, forbrændte ben og aske, sand og jord. Når der ikke blev fundet flere knogler fra oldtiden, kan det skyldes, at området ud til søen er meget sandet. Knogler opløses meget let under sådanne forhold. Mus kan have holdt festmåltid og ræve kan have deres andel i, at tingene er blevet spredt for alle vinde. Måske har lokalbefolkningen vist interesse for stedet, før undersøgelsen. Endelig kan en del ting, især mindre genstande, være blevet overset.
Der var bagefter ønske om at genskabe oldtidsmindet, men da det ville koste 100 Rigsdaler, fordi der bl.a. skulle bruges en "Mechanicus" til at lægge de to store dæksten på plads, blev dette projekt opgivet.
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 3, Stenløse Historiske Forening nr. 40, 2002, 10-15
Nationalmuseets sagsmappe: Udskrift af en korrespondance 18. november 1786 til 22. september 1787 mellem bl.a. Skovrider C.C. Lund og Kammerherre og Oberforstmester v. Linstow
Sognebeskrivelse nr. 1, Ganløse sogn
Oprindelig forfatter: Preben Stenalt
13-04-2004
