Hestetangsmøller
På strækningen mellem Bastrup Sø og Farum Sø har Mølleåen drevet to vandmøller. De lå begge ved Terkelskov og kan spores tilbage til omkring år 1400.
Øvre Hestetangsmølle
Øvre Hestetangsmølle lå, hvor Kalkværksvej krydser Mølleåen. Møllen havde et lille vandhjul på ca. 140 cm i diameter og den formalede korn. Den var ejet af kongen og blev drevet ved en fæster eller forpagter.
Vandmøllen blev nedlagt i 1799, hvor forpagteren havde fået tilladelse til at opføre en vindmølle nord for. Den ny mølle kom til at hedde Nymølle.
Nedre Hestetangsmølle
Nedre Hestetangsmølle lå ved broen lige nord for Kalkgaarden. Den havde et lidt større vandhjul end Øvre Hestetangsmølle, ca. 160 cm i diameter. Den klarede sig også lidt længere. Den blev først nedlagt omkring 1850. Nedre Hestetangsmølle var ligesom den øvre mølle ejet af kongen.
I en periode fungerede den nedre Hestetangsmølle som hammermølle. Der blev altså smedet i møllehuset, og vandhjulet drev en stor hammer, så smedene ikke selv behøvede at svinge forhammeren. Men ellers arbejdede også denne mølle som en traditionel kornmølle.
Hvad betyder Hestetang?
Den første del af ordet er måske en omskrivning af "Hessel" eller "Hassel" (hasselbusken). Ordets anden del, "tang" er en forkortelse for "tange", fordi Terkelskov og Hestetangshuse udgør en tange mellem to vandløb og moser. Hestetang betyder altså Hasseltange.
Kilder og litteratur
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 27
G. Gruelund og Johs. Reumert: Naturparken i Nordsjælland. En tur fra Kalkgården gennem Terkelskov forbi Nymølle, Bregnebjerg og Tårnet ved Bastrup Sø til Buresø, 1957, 36-38
Oprindelig forfatter:Lene Olesen Bro
12-11-2004
