Skatten, der sank

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

Det fortælles, at på en stendysse på Ravnsbjerggaards mark gravede en mand engang et hul i håb om at finde en stor skat, han havde hørt om. For at nå skatten måtte der hverken tales ved hullet eller over hullet. Men en aften kom en mand forbi og så ham arbejde ivrigt, og han sagde til ham: "Nå, har du snart fundet guldet, som du leder efter?" Da manden i hullet hørte den anden mand tale, blev han så ærgerlig, at han udbrød: "Se så, nu sank guldet!" Så holdt han op med at grave, for nu var der jo både talt over hullet og i hullet.

Se også > En kedel fuld af penge


Kilder og litteratur

Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 163

Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

07-12-2005