Henrik Pontoppidan
Dansk forfatter (1857 - 1943), der i slutningen af 1800-tallet underviste på Jørlunde Højskole. Har hovedsageligt skrevet romaner.
Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med den fædrene tro ved først at ville være ingeniør, siden højskolelærer og forfatter.
I 1873 rejste han til København for at uddanne sig til ingeniør. Han bestod uden problemer optagelsesprøven til Polyteknisk Læreanstalt og gennemførte planmæssigt studiets første del. Til stor overraskelse for sine omgivelser sprang Pontoppidan fra studierne umiddelbart før den afsluttende eksamen. Grunden til dette fravalg var, at han ville være forfatter - uden at have et sikkerhedsnet under sig. For at få smør på brødet blev Pontoppidan højskolelærer i Freerslev og senere Jørlunde hos broderen Morten.
De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase har Pontoppidan forlængst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv? Hans mest kendte roman er Lykke Per. Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen, som han dog måtte dele med den i dag glemte Karl Gjellerup.
Født: 24. juli 1857 i Fredericia.
Død: 21. august 1943.
Uddannelse: Realeksamen, 1873. Arbejdet som lærer og journalist.
Pseudonym: Urbanus.
Debut: Stækkede vinger (noveller), 1881.
Litteraturpriser:
Det Anckerske Legat, 1890.
Otto Benzons Forfatterlegat, 1908.
Nobelprisen, 1917.
Æresmedlem af Dansk Forfatterforening, 1918.
Æresdoktor ved Lunds Universitet. Holberg-Medaillen, 1941.
Seneste udgivelse: Smaa Romaner 1905-1927. Det Danske sprog- og Litteraturselskab, 2011
Kilder og Litteratur
Forfatter: Charlotte Haubye
10-02-2016
