Præsterækketavlen i Stenløse Kirke
Fra Egedal Leksikon
Version fra 25. aug 2014, 16:03 af Marie Arby (diskussion | bidrag)
Præsterækketavlen sidder på skibets sydvæg bag ved prædikestolen. Det er en pudset og sortmalet vægflade, firkantet med en trekantet afslutning foroven. Præsternes navne siden reformationen er malet med hvid skriveskrift.
Tavlen er måske fra 1828. Den har afløst en ældre tavle, som i 1726-27 var blevet ulæselig og derfor blev udbedret i 1747.
Da der ikke var plads til flere præster, er de seneste (fra nr. 26 og frem) blevet malet på en mindre tavle, der sidder i den nordre korsarm.
Kilder og litteratur
Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975-79, 2394