Skebjerggård

Fra Egedal Leksikon
Version fra 17. nov 2014, 11:55 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Luftfoto 1939. Ledøje-Smørum Lokalarkiv

Skebjerggård lå før udflytningen i 1781 på det sted, der i dag er Smørumnedrevej 2. Derefter blev gården flyttet mod øst, ud til en placering ved Tørveslettevejs udmunding i den gamle Ballerupvej.

Denne gård brændte i 1844 og en ny Skebjerggård blev bygget nogle hundrede meter syd for, efter sigende fordi man med den nye placering fik lettere adgang til vand. Gården kom til at give navn til Skebjergvej, da den gamle vej til Ballerup blev omlagt.

Gården er i dag revet ned og har givet plads for et nyt, moderne hus. Det meste af gårdens jord er nu en del af Smørum Golfcenter. En mindre del er udlagt til granplantage, hvor der ved juletid sælges ud af grantræerne.

Da gården endnu lå i Smørumnedre, var den rammen om det blodbad, som de lokale bønder udøvede på de svenske krigere, der huserede i sognet under svenskekrigene i 1600-tallet.


Se også Svenskeslaget / Svenskestenen


Kilder og litteratur

N.O. Riis-Nielsen: Fra fæstebonde til selveje, Smørumnedre 1797-1930, 1991, 136-143


Oprindelig forfatter Fredi Paludan Bentsen

25-01-2008