Udlejre
Udlejre omtales 1329 som Vtlærthæ, 1335 Vllerthæ. Med tiden har konsonanterne t og l nærmet sig hinanden, så det er blevet til dl og ll. Tidligere troede man, at navnet havde noget med Lejre at gøre, det sagnhistoriske kongesæde ved Roskilde. Det har påvirket nogle af de yngre skrivemåder.
De ældre former viser en sammensætning af adverbiet ud (ut) samt ordet lerthæ. Det sidste er enten en afledning af et gammelt dansk ord for ler, lerthi, der kan betyde lerjord eller et område med ler. Navnet skulle så betyde "Det ude mod kysten beliggende lerede område". Lerthæ kan dog også nedstamme fra verbet at lære, hvis oprindelige betydning er noget i retning af "spore, finde sti, vise vej". Ordet lerthæ skulle så betyde "vejene, sporene" og ut betegne, at de fører ud mod stranden eller kysten. Det kunne passe med, at Udlejre ligger ved en vej, der fører ud til den gamle strandvej ved fjorden.
Kilder og litteratur
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 26
Bent Jørgensen: Dansk Stednavneleksikon. Øerne øst for Storebælt, 1981
Aage Houken: Håndbog i danske stednavne, 1976, 32, 50
Danmarks Stednavne Nr. 2, Frederiksborg Amts Stednavne, 1929, 124-125
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
18-07-2007
