Nyvangsdjævelen
I den nordøstlige del af Ganløse Mark ligger en lille skov, som hedder Nyvang. Til denne skov knytter der sig et sagn om Nyvangs djævel, som regerede i sidste halvdel af forrige århundrede. Mange folk fra omegnen, som levede på den tid, har hørt den jamre og skrige, og det var altid om aftenen og om natten, at den regerede.
En gammel mand var en aften gået ud i skoven for at skære birkeris til koste. Da han var kommet op i et træ, kommer Nyvangs djævel susende og skrigende gennem luften. Manden blev selvfølgelig bange, sprang ned og løb hjem og lod sine kosteris i stikken.
En anden mand skulle til København med et tørvelæs. Da han passerede Nyvangs hus, så kommer Nyvangsdjævelen farende inde fra Nyvang og standsede ved bommen. Vedkommende mand havde tydeligt set ham og forsikrede, at det var en vældig lang skikkelse. Da han stod inden for bommen og bøjede sig ned, nåede han næsten ud til landevejen.
En ældre mand har fortalt, at da han passerede engen nord for skoven en sen aften, mødte han et stort får, som gik ind mod skoven. Manden syntes, det var underligt, at der gik et får ude så sent, men pludselig begyndte det at hyle og skrige, som Nyvangsdjævelen plejede at gøre. Så var manden sikker på, at det var den, han havde mødt i fårets skikkelse.
Efter sigende skal en af forstvæsenets mænd fra Kalkgaarden have skudt efter denne mystiske djævel, men hans hunde blev bange og krøb tudende ind mellem hans ben, og han selv følte sig ilde tilpas og måtte gå hjem.
Kilder og litteratur
Anders Uhrskov: Folkesagn, Nordsjællandsk Folkeliv bd. 2, 1922, 165-166
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
22-11-2005
