Rolandsbjerg
Den første skriftlige beretning om oldtidshøjen Rolandsbjerg stammer fra Nationalmuseets Sognebeskrivelse. Højen beskrives i 1875 som ca. 22 m lang i retningen nordvest-sydøst, knap 4 m høj og ejendommelig, fordi den på midten er ca. 8 m bred, men tilspidses mod begge ender.
Højen sammenlignes med en båd, der ligger med bunden opad. Den betegnes som særdeles velbevaret. På et sted i højens ryg var der en lille sænkning, men ejeren forsikrede, at højen var urørt.
Museet kommer på sporet
Vandværksforeningen i Veksø blev stiftet i foråret 1903. Man havde udset sig Rolandsbjerg som et velegnet sted for etablering af en vandbeholder, der kunne dække forbruget i hele Veksø by. Om man var klar over, at stedet var en oldtidshøj, er ikke til at sige. På dette tidspunkt var kun ganske få oldtidshøje fredet. Et brev, dateret den 3. september 1903, satte Nationalmuseet på sporet af, at højen var ved at blive ødelagt. Proprietær N.P. Møller på Rolandsgård skrev: "Museumet meddeles at der i Morgen (Fredag) i Anledning af Anlæggelsen af et Vandværk i Viksø, bliver paabegyndt en Udgravning af en paa undertegnedes Mark værende Kæmpehøj.
Museet indgik en aftale med arbejderne og ingeniøren, der stod for udgravningen. Man skulle give museet besked, hvis man fandt noget undervejs. Den 10. september tog en museumsinspektør ud til stedet. Han konstaterede tegn på en stensætning og dagen efter blev stedet udgravet. De fandt en grav, der indeholdt brændte ben, lidt trækul og et fragment af en bronzekniv. Graven dateres til periode 3 i ældre bronzealder, dvs. ca. 1.200-1.000 f.Kr.
Endnu en grav
To dage senere blev museumsinspektøren telegrafisk kaldt ud til højen. Man var nu nået ned til den faste undergrund, men et sted var jorden løsere, og derfor tilkaldte de museet. Det viste sig at være endnu en grav, denne gang med et skelet. Graven var orienteret øst-vest. I sidevæggene af ler fandt man aftryk af træflager, rester af tang og harpiks. Derfor formoder man, at trækisten med det ubrændte lig var pakket ind i tang og revner i kisten var tætnet med harpiks.
Den døde er formentlig en mand, alder ca. 50 år, 170 cm høj og med kraftige knogler. De gaver, han havde med i graven, var personlige ting. Der er bevaret spidsen af en nål eller syl, resten af en ragekniv, en lille ravring og to fragmenter af bronze. Graven dateres til periode 2 i ældre bronzealder, dvs. ca. 1.400-1.200 f.Kr.
Det vanskeligt at sige, om der er rester af den oprindelige høj tilbage. Omfartsvejen om Veksø skærer tæt forbi sydsiden af vandværket. På østsiden og nord for højen er der nedgravet en hovedledning til naturgas. Hvis der er noget af højen tilbage, må det være på vandværkets nordside, der i dag har en tæt beplantning af buske og mindre træer.
Roland
Allerede på et kort fra 1813 kaldes højen i Veksø for Rolandsbjerg. Roland er hovedpersonen i Rolandskvadet, et fransk heltedigt fra middelalderen. Det fortæller om en kamp i Spanien, hvor Roland, der var en af Karl den Stores riddere, faldt. Digtet omtaler også den danske sagnhelt Holger Danske.
Se også Veksø Vandværk
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Bronzealderens høje, Stenløse Historiske Forening nr. 48, 2004, 5-10 Sognebeskrivelse nr. 18, Veksø sogn
Oprindelig forfatter Preben Stenalt
31-01-2006
