Von Langens Plantage
Von Langens Plantage ligger i den sydøstlige del af Ganløse Ore. Plantagen blev anlagt omkring 1770. Af den oprindelige plantning findes kun ganske enkelte træer.
Johann Georg von Langen
Johann Georg von Langen (1699-1776) var en tysk forstmand, som blev indkaldt til Danmark i 1763. Han skulle rette op på tilstanden i de kongelige skove i Nordsjælland (de nuværende statsskove). Skovene var ved at forsvinde, fordi de næsten udelukkende blev fornyet ved selvsåning. Det skete på initiativ af overjægermester Carl Christian von Gram, der var den øverste chef for skovbruget. Den Gram-Langenske forstordning blev udført i årene 1763-78 og von Langen betragtes som grundlæggeren af det ordnede skovbrug i Danmark.
Ordnet skovdrift
Skovene blev opmålt og kortlagt. Træerne blev talt og fordelt i tre grupper efter størrelse. Der blev lavet system og planer for fremtiden. I stedet for at drive plukhugst, blev skoven inddelt i nogle afdelinger, som begrænses af rette linier. Hvert år skulle en afdeling hugges og nyplantes. Når der var omkring 100 afdelinger, ville det tage hundrede år at komme hele skoven rundt.
Desuden man gik over til blandingskulturer. Ved at anvende forskellige træarter, som støttede hinanden, kunne jorden udnyttes bedre.
Det store reformarbejde var dyrt at gennemføre og blev især af økonomiske årsager opgivet i 1778. Men von Langen introducerede flere af de principper, som dansk skovbrug i hovedsagen er baseret på. Han indførte også nogle nye træarter.
Von Langens fodspor
Der blev anlagt flere bevoksninger, der nu går under navnet Langenske plantager. Her afprøvede man forskellige nye træer.
Før 1750 var der næsten ingen nåletræer i de danske skove. Eg, bøg og ask var de almindeligste træer. Von Langen indførte de tre nåletræarter rødgran, lærk og ædelgran. De har senere bredt sig til alle egne af landet og har haft stor betydning for dansk skovbrug.
Også løvtræarten ær (ahorn) blev indført af von Langen til de nordsjællandske skove. Æren sår sig selv så villigt, at den har fået tilnavnet "von Langens fodspor" eller "von Langens pest".
Kartoffelavl m.m.
Når der var ryddet et område af skoven, blev der plantet nyt det følgende år. Enten ved såning eller med ganske unge planter i rækker med 2,5 m afstand. Den store rækkeafstand betød, at jorden mellem rækkerne kunne udnyttes. Her dyrkede von Langen bl.a. kartofler. Dengang betragtede folk denne nye vækst med skepsis, så kartoflerne blev mest brugt til kreaturfoder.
Von langen var født i Thüringen. Han tilbragte 25 år af sit voksne liv under dansk herredømme, deraf 12 i Norge og sine sidste år fra 1763 til sin død i Danmark. Han boede på Jægersborg og blev begravet fra Gentofte Kirke, hvor der er opsat en mindetavle over ham.
Se også Von Langens sten
Kilder og litteratur
E. Laumann Jørgensen: I 300 året for von Langens fødsel, Skoven nr. 3, 1999, 140-142
Peter Friis Møller og Henrik Staun: Danmarks skove, 1998
D. Müller: Dansk kartoffelavls stamfader, Ugeskrift for Jordbrug nr. 10, 1988, 278-279
Naturparken mellem Farum og Slangerup, 1965, 115ff, 123ff
E. Laumann Jørgensen: Langenske plantager, Dansk Skovforenings tidsskrift årg. 50, 1965, 87-97
E. Laumann Jørgensen og P. Chr. Nielsen: Nordsjællands skove gennem 200 år, 1964
Links
Skov- og Naturstyrelsens folder med oversigtskort: [[1]]
Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro
15-11-2004
