Vrange bøge
Fra Egedal Leksikon
Version fra 25. feb 2015, 14:02 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)
Vrang bøg (Fagus sylvatica "Tortuosa") er en variation af den almindelige bøg (Fagus sylvatica L.). De såkaldte vrange bøge har en kroget vækst, hvor både stammen og alle grene er forvredne og bugtede. Det er en arvelig variation.
Den vrange bøg er sjælden, men der findes mange eksemplarer i Naturparken mellem Farum og Slangerup. De ses specielt i Slagslunde Skov, Krogenlund og ved Røde Led syd for Ganløse Eged. Også i det lave område nord for Kollensøvej står der to af disse deforme, krogede træer.
Kilder og litteratur
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 14
Links
http://www.fnv.dk/naturparken/fnvnat05.php
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
11-03-2005