Oldtidshøje i Stenløse Kommune

 Del 

Uanset om man bevæger sig i bil, på cykel eller til fods inden for kommunegrænsen vil man ofte, og især i vore skovområder, have udsigt til oldtidsminder i form af gravhøje. Disse er overvejende opført i yngre stenalder eller ældre bronzealder og udtryk for, at landskabet har været velegnet for bosættelse og dannet baggrund for udviklingen af rige samfund. Gennem generationer har ledende personer haft overskud og magt til at organisere bygningen af mægtige gravmæler. Højenes ofte markante placering i landskabet er bevidst valgt, for at de skal kunne ses.

Antallet af oldtidshøje i kommunen Oversigt over antallet af fredede og sløjfede oldtidsminder i 1953 (Trap Danmark):

Antal oldtidsminder	Fredet antal	Sløjfet antal	I alt antal
Stenløse sogn	7	79	86
Veksø sogn	1	22	23
Ganløse sogn	14	49	63
Slagslunde sogn	1	22	23
I alt	23	172	195

Oversigten er ikke permanent. Der er kommet nye høje til. Således blev der i 1990'erne registreret 6 hidtil ukendte høje i Ganløse Orned og Ganløse Eged. Årsagen til, at højene ikke tidligere er registreret, kan være, at de har været skjult af lav bevoksning.

Der er kun bevaret lidt over 10% af det kendte antal gravhøje i området. De fleste ligger i Ganløse sogn, primært i skovene Ganløse Orned og Ganløse Eged.

90% af højene i Stenløse Kommune er altså sløjfet, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet. Fagfolk skønner, bl.a. ud fra kendskabet til beliggenheden af 4.700 sløjfede dysser og 700 jættestuer, at der oprindeligt har været tale om 20.000 dysser og 6.000 jættestuer - under et benævnt storstensgrave. Af dem er der bevaret ca. 2.400 stk. Foruden disse gravmæler fra stenalderen kommer bronze- og jernalderens høje.

Der er mange årsager til, at dysser og høje er forsvundet:

• Mange sten fra dysser er anvendt ved byggeri af kirker, gårde, slotte etc.
• De store sten er slået til skærver og endt i veje eller under jernbanespor.
• Højene har ligget i vejen for den landbrugsmæssige udnyttelse.

Ved landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev mange gårde flyttet ud fra landsbyerne. Man fik sammenhængende stykker jord til en mere rentabel, men også mere intensiveret dyrkning, hvilket medførte en trussel mod gravhøjene.

Optegnelser fra 1875 viser, at man på det tidspunkt havde kendskab til beliggenheden af et stort antal sløjfede dysser. Kendskabet må forudsætte, at sløjfningen er sket relativ kort tid forinden. Man skulle tro, at gravhøjene i skovene var bedre sikret, men i optegnelsen fra 1875 er der for Ganløse sogn noteret følgende: "Den stærke Ødelæggelse af Mindesmærkerne i Gandløse Orne skriver sig efter Sigende fra Reisningen af Stengjærdet om Skoven".

Fredede oldtidsminder

Fra omkring 1807, hvor man nedsatte "Commissionen til Oldsagers Opbevaring", har man arbejdet med at sikre fortidsminderne. I løbet af 1870'erne blev der foretaget en målrettet indsats for at få kortlagt samtlige fortidsminder i Danmark. Midlerne hertil var bevilget af Rigsdagen i 1873. Udsendte medarbejdere og tegnere rejste landet rundt med udgangspunkt i herredsopdelingen. Indsatsen blev kendt under navnet "Herredsberejsningerne", og indberetningerne indgik i de sognebeskrivelser, som i dag er grundstammen i det arkæologiske registreringssystem.

Indsamling af oplysninger i kommunens fire sogne skete i 1874 og blev varetaget af Sophus Müller (1846-1934). Han blev en dominerende personlighed inden for dansk arkæologi og udgav mange betydelige værker. I 1892 blev Sophus Müller direktør for det nyoprettede Nationalmuseum med ansvar for den forhistoriske afdeling. På herredsrejserne deltog også tegneren E. Schiødte. Optegnelser og illustrationer er dateret 1875.

Indtil 1890 var det imidlertid kun blevet til 1.422 fredninger på landsplan, og 45 år senere var man nået op på 7.500 fredninger. Det begrænsede antal skyldes, at man fra officiel side modsatte sig indgreb i den private ejendomsret til jorden. Fredninger var udelukkende baseret på frivillighed og uden konsekvenser, hvis fredningen blev brudt.

Efter vedtagelse af en naturfredningslov i 1937, og yderligere besigtigelser over de næste 20 år af inspektører fra Nationalmuseet, blev resultatet, at der i hele landet var registreret 23.774 fredede oldtidsminder. Denne gang blev fredningerne sikret med tinglysning. Omkring 1994 var antallet af fredede fortidsminder steget til 28.000, heraf 2.365 storstensgrave.

Se også Sognebeskrivelsen

Storstensgrave

Storstensgrave, altså dysser og jættestuer, er opført i stenalderen inden for et relativt kort interval på ca. 400 år, nemlig i tidsrummet ca. 3.500 f.Kr.-3.100 f.Kr. De tidligste dysser var smalle stenkister, formentlig beregnet til én person. Da dysserne efterhånden blev genbrugt til flere lig, blev dyssekammeret større og bredere, nogle runde, andre polygonformede. Der blev også føjet en gang til kammeret, så det var lettere at få adgang til dyssekammeret. Slutproduktet blev jættestuerne, der var beregnet til mange begravelser, med et langstrakt gravkammer og en gang vinkelret herpå. Jættestuerne henføres til de sidste 200 år af perioden.

Dyssekammerets udvikling fra enkel gravkiste til jættestue.

Illustreret af Bent Stiesdal

Opførelsen af storstensgrave skete i den del af stenalderen, der kaldes bondestenalder (3.900-1.800 f. kr.) og afløser den foregående periode, jægerstenalderen. Betegnelserne er udtryk for periodernes toneangivende "erhverv".

Storstensgravene er ikke et dansk fænomen, selvom vi næsten betragter de maleriske dysser som nationale symboler. Dysserne har aner i England, Vestfrankrig og langs Middelhavet. Pyramiderne i Ægypten blev først opført 1.000 år efter de første stendysser i Danmark!

Rundhøje

Foruden storstensgrave findes der rundhøje. En del af disse er mindre høje, der dækker over en stenkiste. Disse høje er fra bondestenalderens sidste del. Af de meget store rundhøje (mere end 2 meter i højden) er der ca. 11.000. Hovedparten af disse er sandsynligvis opført i ældre bronzealder (ca. 1.800-1.000 f.Kr.), en mindre del kan være fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-1.000 e.Kr.).

En række udvalgte høje i kommunen er beskrevet i selvstændige artikler. Det drejer sig primært om høje, som er udgravet, hvortil der knytter sig et sagn eller en interessant oplysning.

Den kronologiske rækkefølge er nogenlunde: først runddysser, derefter langdysser og jættestuer, og til sidst bronzealderens og jernalderens høje. Nogle oldtidshøje rummer dog begravelser fra flere tidsperioder, som fx sten-, bronze- og jernalder i samme høj.

Kilder og litteratur

Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 2-7

Oprindelig forfatter Preben Stenalt

08-12-2003