Kirkeladen i Stenløse

Fra Egedal Leksikon
Version fra 8. jul 2015, 09:31 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Sognets kirkelade, eller tiendeladen, lå formodentlig i forbindelse med Eksercerpladsen øst for Stenløse Kirke.

Korntiende var den del af kornet, som sognets beboere skulle aflevere til kirken. Kirkens korn blev tærsket og opbevaret i kirkeladen, indtil kirkeværgen fik det solgt.

Kirkeladen omtales 1695. Dens overdel og tag var for 15 år siden blæst ned af en stor storm. Provsten, Hans Windekilde lod den genopbygge på egen bekostning og holdt derefter selv bygningen ved lige.

Laden blev revet ned i 1723. Tømmer, sten og tagets strå blev solgt, og der blev sat en ny mur op på det sted, hvor indgangsdøren til laden havde været.


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 72

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk bd. 2, 1991, 886

Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975-79, 2355


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

15-09-2004