Kathrine Lilleør

Fra Egedal Leksikon
Version fra 16. jul 2015, 10:12 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Lilleør.jpg



Kathrine Lilleør (født 1964) er sognepræst i Slagslunde og Ganløse. Hun er en formidabel prædikant, der altid er 100% til stede, der hvor hun er. Der er fulde kirker hver søndag. Kathrine Lilleør er desuden kendt i offentligheden som en engageret politisk og kirkelig debattør i diverse medier. Hun er medlem af Det Etiske Råd, formand for Grundskolerådet og tilknyttet Berlingske Tidende som anmelder og kommentator. Hun er også en meget efterspurgt foredragsholder.

Kathrine Lilleør er cand.theol. og ph.d. og har udgivet flere bøger, bl.a. en samtalebog med Naser Khader om tro, forskelle og ligheder. Hendes afhandling om H.C. Andersens eventyr er også udkommet i bogform med titlen "Fra hjerte til hjerte".


Kilder og litteratur

Lokalavisen den 8. oktober 2009 (interview)

Kathrine Lilleør: Kvinde, hvorfor græder du, 2009

Naser Khader og Kathrine Lilleør: Tro mod tro, samtaler om tvivl, rødder og de 72 jomfruer, 2006

Kathrine Lilleør: Din vilje ske, i: I skal leve. Nitten begravelsestaler (af forskellige præster), 2006

Kathrine Lilleør: Fra hjerte til hjerte. Nye tolkninger af H.C. Andersens eventyr, 2005 - bygger på ph.d.-afhandlingen: Eventyrenes vidtlysende blink. H.C. Andersens Eventyr og Historier læst på baggrund af et udvalg af Søren Kierkegaards tekster som litterær-æstetiske metaforer med henblik på at fremhæve en række eksistenstemaer i eventyrdigtningen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2005

Til min elskede - Højsangen, med forord af Kathrine Lilleør, 2004

Links

http://www.ganloesekirke.dk/


Oprindelig forfatter: Gudrun Busk

23-01-2007