Flodvej

Fra Egedal Leksikon
Version fra 23. sep 2015, 09:15 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Vejen der går fra Smørumnedrevej til Smørum Parkvej har det ejendommelige navn "Flodvej". Hvorfor det? Der er ikke skyggen af en flod i nærheden, så der må findes en anden forklaring.

Vejstykket ligger lavt i forhold til andre udfaldsveje fra Smørum. Når man skulle køre med heste, gjaldt det om at finde det mindst bakkede for at skåne hestene. Så vejstykket blev kaldt Fladvej. I gamle dage udtalte man på sjællandsk kun ordet som A, når det var et begyndelsesbogstav. Når der stod et a inde i ordet, som fx i karlene, blev det til kårlene. Når man udtalte Fladvej, blev det derfor til Flådvej. Når bønderne har drøftet deres københavnerture, har det sikkert lydt sådan: "Nå, døu hår væt i Køvenhavn i dav! Kyrt' døu over Måløv eller to døu Flådvejen?" Bogstavet a blev udtalt som å.

Det er historien om, hvorledes Fladvejen ud til Smørumnedre blev til Flodvejen.


Kilder og litteratur

N.O. Riis-Nielsen: Hvorfor navnet "Flodvejen", Ledøje-Smørum Historiske Forening nr. 3, 1981


Forfatter: Knud Remi Christensen

25-09-2007