Elefanten
Fra Egedal Leksikon
Version fra 2. dec 2015, 11:21 af Charlotte (diskussion | bidrag)
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at da man opførte Stenløse Rådhus, fandt man en meget stor sten. Den lå i jorden ud mod parkeringspladsen, i en dybde af otte meter.
Stenen blev opstillet foran rådhuset, men efter renoveringen er den flyttet til det lille trekantområde bag rådhuset, på den anden side af Damgårdsvej, hvor Kronprins Frederiks Eg står.
Hvis man står med ryggen mod rådhuset og ser på stenen, ligner den en mammut med snabel, ører og det hele. Vi kalder den Elefanten.
Forfatter: Willy R. Eliasen
09-06-2004