Apollon og Eventyret

Fra Egedal Leksikon
Version fra 9. dec 2015, 11:42 af Charlotte (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning



Apollen og Eventyret

Apollen og Eventyret er en skulptur fra 1989, der udsmykker atriumgården på Tofteparken. Skulpturen er udført af den svensk-danske billedhugger Pontus Kjerrman (født 1954).

Udsmykningen består af Apollon, en høj, nøgen figur af forgyldt bronze, der står på en af tre firkantede betonfliser. De ligger i et hjørne af et firkantet bassin. Apollon betragter et eventyr med en løvepige, en drage og en melankolsk hest.

Dragen i forsølvet bronze ligger i bassinet med vandet sivende fra sit gab. Overfor dragen ligger en løvepige i bronze på en granitsten, der er fundet på Møn. På bassinets kant sidder en melankolsk hest og betragter løvepigen. Bassinets bund dækkes med runde søsten og i en halvcirkel bag Apollon er nogle vandstråler på cirka 30 cm højde, der kommer fra fiskehoveder i bronze.

Værket er erhvervet med støtte fra Statens Kunstfond, der betalte 75 procent af udgifterne, mens den tidligere Ølstykke Kommune betalte 25 procent. I 2007 trængte værket til vedligeholdelse. Der var meget siv i bassinet og springvandet var ikke i funktion. Der var overvejelser om at nedlægge eller flytte værket, men da det er bestilt og udført til dette bestemte sted, betød det, at kunstneren bør inddrages i drøftelserne.

Kommunen valgte at reparere springvandet og satte samtidig et skilt op på glasdøren ud til atriumgården med værkets og kunstnerens navn.

Kilder og litteratur

Flere artikler i Frederiksborg Amts Avis august-oktober 2007

Links

http://www.kulturarv.dk/kid/VisKunstner.do?kunstnerId=3903

http://www.kjerrman.dk/pontus/


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

15-07-2009