Genforeningssten i Slagslunde

Fra Egedal Leksikon
Version fra 16. feb 2015, 11:34 af Egedal Arkiv (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ved pladsen på Slagslunde Bygade, foran kirkegården, står en lille mindesten fra Sønderjyllands genforening med Danmark 1920. Stenen stod tidligere på hjørnet af Stenløsevej og Tværstræde. Den blev flyttet til den nuværende plads i 1950'erne.

Sammen med stenen blev der plantet en eg. Sognefoged R.S. Rasmussen ledede arbejdet, beboerne slæbte stenen på plads, og byens møller huggede indskriften.

Genforeningsdagen 1920 begyndte med festgudstjeneste i kirken, hvorefter mindestenen blev afsløret i nærværelse af 300 mennesker, deriblandt sognets veteraner, der blev kørt til festpladsen i blomstersmykkede vogne. Lærer Th. Villadsen afslørede stenen, og efter afsløringen fortsatte festen i præstegårdshaven.

Stenen bærer kort og godt indskriften: 1920


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 32

Anders Uhrskov (red.): Mindesmærker i Nordsjælland, 1962, 155


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

26-05-2004