Forskel mellem versioner af "Højrøde Bakker"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med ' Bakkerne ved Hesselsvinget, mellem Langåsen og Ganløse Egeds sydvestligste hjørne, kaldes de Højrøde Bakker. Der er forskellige forklaringer på navnet. Det k...')
 
 
(2 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist)
Linje 17: Linje 17:
 
== Kilder og litteratur ==
 
== Kilder og litteratur ==
 
Bent Stiesdal: Ganløse omkring 1880, Stenløse Historiske Forening nr. 24, 1996, 27-28
 
Bent Stiesdal: Ganløse omkring 1880, Stenløse Historiske Forening nr. 24, 1996, 27-28
 +
 
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 19-20
 
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 19-20
 +
  
 
''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''
 
''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''
Linje 23: Linje 25:
 
''09-11-2004''
 
''09-11-2004''
  
[[Kategori: Religiøst liv]][[Kategori: forlystelser og Fritid}]][[Kategori: Ganløse Eged]]
+
[[Kategori: Skove, Bakker og Enge]][[Kategori: Religiøst liv]][[Kategori: forlystelser og Fritid]][[Kategori: Ganløse Eged]]

Nuværende version fra 6. jul 2015, 11:41

Bakkerne ved Hesselsvinget, mellem Langåsen og Ganløse Egeds sydvestligste hjørne, kaldes de Højrøde Bakker.

Der er forskellige forklaringer på navnet. Det kan være, fordi bakkerne i mange år var bevokset med lavt bøgekrat. Det beholder bladene om vinteren og i solskin lyste de gyldent på lang afstand. En anden forklaring er, at mange af bakkerne var dækket af lyng. Det var rødligt, når det blomstrede. Endelig mener nogle, at navnet skyldes de mange valmuer, man ofte kunne se på de dyrkede marker. Nu er området dækket af skov.

Der har været et rigt folkeliv på dette sted. Omkring 1870 var der en religiøs, grundtvigiansk vækkelse på egnen omkring Ganløse. Der blev blandt andet oprettet en friskole og tilhængerne afholdt åndelige møder. Om sommeren foregik disse møder i fri luft på de Højrøde Bakker.

Der var også mange familier, der brugte stedet som udflugtsmål. På varme sommersøndage drog de ud til bakkerne og spiste deres medbragte mad, mens de nød udsigten.

I 1934 blev området lige øst for hulvejen taget i brug som bane for motorcykelløb. På lang afstand kunne man om søndagen høre drønet fra bakkerne. Der kom mange tilskuere, ved enkelte løb var der helt op til 8.000 mennesker.

Motorløbene ophørte ved Anden Verdenskrig. Siden har fredningsplanlægning sat en stopper for den form for aktiviteter i det naturskønne område.

Men engang imellem, når det hele er dækket af sne, er der igen liv på bakkerne. Stedet er nemlig godt til kælkning og skiløb.


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Ganløse omkring 1880, Stenløse Historiske Forening nr. 24, 1996, 27-28

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 19-20


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

09-11-2004