Forskel mellem versioner af "Stenløse Rådhus"
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| − | + | Stenløse Rådhus, Rådhustorvet 2, fungerede som Rådhus for først Stenløse og til sidst Egedal Kommune fra 1974 til 2014. | |
| − | + | Det blev opført som følge af en kommunalreform i 1970. Reformen nødvendiggjorde større administrative enheder, hvorfor det blev nødvendigt med et egentligt rådhus. | |
| − | + | ||
| − | + | ||
| − | + | ||
I november 1970 besluttede Økonomiudvalget at udarbejde et byplanforslag for området. I marts 1972 gik man i gang med at udarbejde et bygherreprogram for et nyt rådhus og i januar 1973 vedtog Byrådet et licitationstilbud fra entreprenørfirmaet Brdr. Thygesen, Ganløse. Februar 1973 blev arbejdet påbegyndt og et år efter, den 11. februar 1974, flyttede Ligningsafdelingen ind som den første afdeling. Den 1. april 1974 stod byggeriet helt færdigt. | I november 1970 besluttede Økonomiudvalget at udarbejde et byplanforslag for området. I marts 1972 gik man i gang med at udarbejde et bygherreprogram for et nyt rådhus og i januar 1973 vedtog Byrådet et licitationstilbud fra entreprenørfirmaet Brdr. Thygesen, Ganløse. Februar 1973 blev arbejdet påbegyndt og et år efter, den 11. februar 1974, flyttede Ligningsafdelingen ind som den første afdeling. Den 1. april 1974 stod byggeriet helt færdigt. | ||
Totalentreprisen var på kr. 4,4 mio., men flere ting kom til, og der blev i alt bevilliget kr. 6,4 mio., hvoraf man forbrugte kr. 6,2 mio., der blev den endelige udgift til opførelsen. | Totalentreprisen var på kr. 4,4 mio., men flere ting kom til, og der blev i alt bevilliget kr. 6,4 mio., hvoraf man forbrugte kr. 6,2 mio., der blev den endelige udgift til opførelsen. | ||
| + | |||
Nogle har undret sig over, at rådhuset blev opført i røde mursten. Det gjorde man helt bevidst, fordi man ville have, at rådhuset skulle skille sig ud fra centerbyggeriet, der er i gule mursten, og i stedet passe ind i forhold til kirkens røde munkesten. | Nogle har undret sig over, at rådhuset blev opført i røde mursten. Det gjorde man helt bevidst, fordi man ville have, at rådhuset skulle skille sig ud fra centerbyggeriet, der er i gule mursten, og i stedet passe ind i forhold til kirkens røde munkesten. | ||
| − | + | Rådhuset var tænkt som 1. etape, som skulle kunne betjene 10-13.000 indbyggere. Et indbyggertal man nåede i 2004. Tanken var videre den, at rådhuset skulle kunne udvides med yderligere to bygninger, så det samlede rådhus kunne betjene 30-35.000 indbyggere. | |
'''Renoveringen''' | '''Renoveringen''' | ||
| − | + | Tiden gik og som det ofte sker i en økonomisk hårdt trængt kommune, sparer man på vedligeholdelsen. Det er måske populært at spare her, men ikke så klogt. Der kommer en regning en dag, når man ikke vedligeholder sit hus. | |
| − | SOLT-projektet - ordningen med at sælge og leje offentlige bygninger tilbage - gjorde det muligt for kommunen at renovere skoler og sportshaller og det var nærliggende også at tage rådhuset med. Det kom til at koste tre gange så meget at renovere rådhuset, som det kostede at opføre | + | SOLT-projektet - ordningen med at sælge og leje offentlige bygninger tilbage - gjorde det muligt for kommunen at renovere skoler og sportshaller og det var nærliggende også at tage rådhuset med. Det kom til at koste tre gange så meget at renovere rådhuset, som det kostede at opføre det 30 år tidligere. Men både budgettet og tiden blev overholdt. |
| − | Der | + | Der var ikke tale om et dyrt byggeri. Der blev benyttet gængse materialer og opnået meget store indkøbsfordele på grund af det totalt set store projekt, som omfattede skolerne og andre bygninger. |
| − | Renoveringen | + | Renoveringen var et samarbejde mellem: Hovedentreprenør E. Phil & Søn, arkitektfirmaet Arkitema, rådgivende ingeniører Søren Jensen og bygherrerådgiver Haraldshus. |
| − | '''Rådhusbutik og andet | + | '''Rådhusbutik og andet nyt’’’ |
| + | Det nyrenoverede Rådhus blev indviet den 8. januar 2004. Samtidig var der indvielse af Rådhusbutikken, Rådhussalen og Byrådssalen. | ||
| − | Med etableringen af en Rådhusbutik | + | Med etableringen af en Rådhusbutik blev der opnået væsentlige personalemæssige besparelser og fordele for borgerne. |
| − | Også Rådhussalen (der tidligere var en atriumhave) | + | Også Rådhussalen (der tidligere var en atriumhave) var en nyskabelse. Den er tænkt som byens mødesal, som kunne bruges til foreningsaktiviteter, musikarrangementer m.v. Der er et flygel i salen. Det er ikke nyt, men istandsat og velspillende. Det er doneret af Poul Balslev. |
| − | Byrådssalen | + | Byrådssalen fik ved samme lejlighed en meget tiltrængt ansigtsløftning. Det gamle gulvtæppe blev erstattet af et trægulv, som forbedrede akustikken væsentligt. Desuden blev brugen af byrådssalen vendt 180 grader, hvilket forbedrede udnyttelsen af salen. |
| − | + | ||
| − | + | Da det nye Egedal Rådhus på Dronning Dagmars Vej blev taget i brugi 2014 blev der plads på Stenløse Rådhus. D. 15 marts blev det indviet som et brugerstyret fleksibelt kulturhus. Bygningen rummer også bibliotek og Egedal Arkiver og Museum. | |
| − | |||
Versionen fra 7. sep 2015, 09:59
Stenløse Rådhus, Rådhustorvet 2, fungerede som Rådhus for først Stenløse og til sidst Egedal Kommune fra 1974 til 2014.
Det blev opført som følge af en kommunalreform i 1970. Reformen nødvendiggjorde større administrative enheder, hvorfor det blev nødvendigt med et egentligt rådhus.
I november 1970 besluttede Økonomiudvalget at udarbejde et byplanforslag for området. I marts 1972 gik man i gang med at udarbejde et bygherreprogram for et nyt rådhus og i januar 1973 vedtog Byrådet et licitationstilbud fra entreprenørfirmaet Brdr. Thygesen, Ganløse. Februar 1973 blev arbejdet påbegyndt og et år efter, den 11. februar 1974, flyttede Ligningsafdelingen ind som den første afdeling. Den 1. april 1974 stod byggeriet helt færdigt.
Totalentreprisen var på kr. 4,4 mio., men flere ting kom til, og der blev i alt bevilliget kr. 6,4 mio., hvoraf man forbrugte kr. 6,2 mio., der blev den endelige udgift til opførelsen.
Nogle har undret sig over, at rådhuset blev opført i røde mursten. Det gjorde man helt bevidst, fordi man ville have, at rådhuset skulle skille sig ud fra centerbyggeriet, der er i gule mursten, og i stedet passe ind i forhold til kirkens røde munkesten.
Rådhuset var tænkt som 1. etape, som skulle kunne betjene 10-13.000 indbyggere. Et indbyggertal man nåede i 2004. Tanken var videre den, at rådhuset skulle kunne udvides med yderligere to bygninger, så det samlede rådhus kunne betjene 30-35.000 indbyggere.
Renoveringen
Tiden gik og som det ofte sker i en økonomisk hårdt trængt kommune, sparer man på vedligeholdelsen. Det er måske populært at spare her, men ikke så klogt. Der kommer en regning en dag, når man ikke vedligeholder sit hus.
SOLT-projektet - ordningen med at sælge og leje offentlige bygninger tilbage - gjorde det muligt for kommunen at renovere skoler og sportshaller og det var nærliggende også at tage rådhuset med. Det kom til at koste tre gange så meget at renovere rådhuset, som det kostede at opføre det 30 år tidligere. Men både budgettet og tiden blev overholdt.
Der var ikke tale om et dyrt byggeri. Der blev benyttet gængse materialer og opnået meget store indkøbsfordele på grund af det totalt set store projekt, som omfattede skolerne og andre bygninger.
Renoveringen var et samarbejde mellem: Hovedentreprenør E. Phil & Søn, arkitektfirmaet Arkitema, rådgivende ingeniører Søren Jensen og bygherrerådgiver Haraldshus.
Rådhusbutik og andet nyt’’’
Det nyrenoverede Rådhus blev indviet den 8. januar 2004. Samtidig var der indvielse af Rådhusbutikken, Rådhussalen og Byrådssalen.
Med etableringen af en Rådhusbutik blev der opnået væsentlige personalemæssige besparelser og fordele for borgerne.
Også Rådhussalen (der tidligere var en atriumhave) var en nyskabelse. Den er tænkt som byens mødesal, som kunne bruges til foreningsaktiviteter, musikarrangementer m.v. Der er et flygel i salen. Det er ikke nyt, men istandsat og velspillende. Det er doneret af Poul Balslev.
Byrådssalen fik ved samme lejlighed en meget tiltrængt ansigtsløftning. Det gamle gulvtæppe blev erstattet af et trægulv, som forbedrede akustikken væsentligt. Desuden blev brugen af byrådssalen vendt 180 grader, hvilket forbedrede udnyttelsen af salen.
Da det nye Egedal Rådhus på Dronning Dagmars Vej blev taget i brugi 2014 blev der plads på Stenløse Rådhus. D. 15 marts blev det indviet som et brugerstyret fleksibelt kulturhus. Bygningen rummer også bibliotek og Egedal Arkiver og Museum.
Oprindelig forfatter: Willy R. Eliasen 04-05-2004
