Ølstykke Kirkegård - gammelt afsnit

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning

Det traditionelle gravsted

Gravstederne langs kirkegårdens gange fås med én, to eller flere pladser. Gravstederne er omgivet af hække, og der er mulighed for individuelle anlæg og beplantning. Gravstederne kan anvendes både til kiste-begravelser og urne-nedsættelser.


Kistegrav og urnegrav med mindesten i plænen

Mindestenen skal være af upoleret grå Halmstad granit, 40x50 cm med indhuggede bogstaver/ornamenter. Der er en vase til blomster ved hver mindesten. Der må ikke foretages yderligere udsmykning eller beplantning.


Urnegravsted

På kirkegården er der afdelinger specielt til urnegrave. På hvert gravsted er der plads til to urner. På gravstedet kan der anbringes mindesten, blomster, små træer og buske.


Urnefællesgrav til anonym begravelse

Urnefællesgraven er et fælles anlæg, hvor der ikke er markering af de enkelte grave. Blomster og kranse må kun anbringes ved fællesmonumentet.

Links

www.oelstykkesogn.dk

Oprindelig forfatter Lene Olesen Bro

04-03-2010