Ane Marie Hansen

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
Malerinden Ane Marie Hansen (detalje). 1907. Malet af Holga Reinhard. Statens Museum for Kunst.



Ane Marie Hansen (1852-1941), maler, var født i Knardrup, men boede en stor del af sit liv i sin københavnske lejlighed (med atelier). Blev begravet i Ganløse. Hendes forældre var gårdejer Hans Larsen og Karen Pedersdatter på Lindegaarden i Knardrup. Ugift.

Ane Marie Hansen var elev af Vilhelm Kyhn fra 1872-82 og fra 1886-88 på Kunstnernes Studieskoler under P.S. Krøyer. Hun debuterede på Charlottenborgs Decemberudstilling 1884, udstillede på Forårsudstillingen frem til 1938, i alt 31 gange, og i Kunstnersforeningen af 18. November fra 1921-42, i alt 11 gange. Deltog i Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling 1920.

Ane Marie Hansen malede interiører, blomsterbilleder og landskaber i en lidt forsigtig naturalisme. Hun er ikke repræsenteret i museumssamlinger.

Helt til sin død var hun ofte i Knardrup og dyrkede bekendtskabet med gamle venner. Da hun i 1937 blev 85 år, fejredes det på skolen i Knardrup.

Ane Marie Hansen: Ganløses nordlige gadekær, set mod øst fra Østergade. 1910. 101 x 142 cm (incl. ramme). Stenløse Lokalarkiv nr. 2000.500.1


Kilder og litteratur

Nils Erik Andersen: En malende dame fra Knardrup, Stenløse Historiske Forening nr. 68, 2009, 14-18

Anne Lie Stokbro: Anna Ancher & Co. - de malende damer. Elever fra Vilhelm Kyhns tegne- og maleskole for kvinder 1863 til 1895, 2007


Links

www.kid.dk

Oprindelig Forfatter: Lene Olesen Bro

01-10-2010