Ganløse Brevsamlingssted
Fra Egedal Leksikon
Fra omkring 1850 og ca. 60 år frem var kroen også postekspedition. Derefter førte postekspeditionsstedet i Ganløse en omflakkende tilværelse. Det var i flere af byens huse, indtil det blev etableret i det gamle fine Bleghavehus, Bygaden nr. 22. Her residerede Børge "Post" Nielsen i 1960'erne.
Desværre blev huset revet ned for at give plads til bank og posthus. Ganløse Brevsamlingssted flyttede til de nye lokaler i 1979. Lokalt blev den nye bygning kaldt for "Pengepagoden". Posthuset lukkede 2004.
Kilder og litteratur
Set & sket for 25 år siden, Stenløse Historiske Forening nr. 47, 2004, 22
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 41
Tak til Poul Hesbjerg for supplerende oplysninger
Forfatter: Lene Olesen Bro
20-10-2006