Hove
Hove er en landsby, som ligger få hundrede meter syd for Værebro Å, på en bakketop. Navnet går igen både i Hovholm, en gård ved vejen fra Hove mod Smørumovre, og i Hove Lund. Sidstnævnte er en beskeden bebyggelse (som for 100 år siden var betydelig større) på et lille plateau umiddelbart ved Værebro Å.
Der er forskellige forklaringer på stednavnet Hove. En teori er, at bakketoppens markante oldtidsminder, en langdysse og en kæmpehøj, er rester af et før-kristent gudehov, dvs. et helligsted. Ved denne lokalitet skulle der have ligget en gård, som fik navnet Hofwum, der betyder Ved Hovet, og navnet Hove skulle således være afledt af Hofwum.
En anden og nyere teori er, at navnet kommer af det oldnordiske navn for et forbjerg, Høfud, også omtalt skriftligt med former som Hofda, Houete, Houeth. Denne teori tager sit udgangspunkt både i noget sprogligt og noget geografisk. Den sproglige vinkel er, at ord som ender på –um stort set altid bevarer denne endelse. Det er derfor ikke sandsynligt, at denne endelse i det angivelige navn, Hofwum, skulle være forsvundet i en sproglig udvikling op til vor tid. Den ville være blevet bevaret som Hovum.
Den geografiske vinkel er, at det lille plateau, hvor Hove Lund ligger i dag, ved en sandsynlig meget højere vandstand i Værebro Ådal kan have udgjort et lille forbjerg, et Hoved, forbundet med det sydlige bagland med en smal tange. Altså et Hoved at runde for sejlende op igennem Værebro Ådal i tidlig vikingetid. Følgelig er det oldnordiske Houeth udviklet til Hove. I det nutidige ord Høfde ser vi en lignende betydning, nemlig noget der rager ud i vandet, men er forbundet med det faste land.
Kilder og litteratur
Nils Erik Andersen: Meget om stednavne og lidt om bisp Absalon, i: Om Hvideslægten her på egnen, Stenløse Historiske Forening 2006, 154-166
Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen
18-04-2007
