Knud Andresen Bredenberg
Fra Egedal Leksikon
Knud Andresen Bredenberg (1743-1797) var præst i Ledøje og Smørum fra 19. oktober 1787 til han døde under gudstjenesten i Ledøje den 30. april 1797.
Han kom fra Holbæk, hvor han blev student 1759. Han blev cand.theol. 1765 og magister 1773. Han blev præst i Rorup-Glim 1772, ordineret den 30. oktober, og kom derefter til Ledøje-Smørum.
Bredenberg blev gift i Sorø 1772 med Cathrine Magdalene Marensdatter Wøldike (1744-89) fra Varde, hvor faderen var præst ved Sankt Jacobi Kirke, indtil han blev prof.theol. i København. De fik en datter.
Kilder og litteratur
S.V. Wiberg: Personalhistoriske, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie, 1870-71, genoptryk 1959-60, bind 2, 295
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
05-08-2008