Nybølle Pumpestation

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
Nybøllepumpestation.jpg



Nybølle Pumpestation ligger på Nybøllevej 68 og ejes af Københavns Vandforsyning. Københavns Kommune købte jorden allerede i 1916-1918 med henblik på at styrke indvindingen af vand til indbyggerne i København.

Anlægget i røde mursten var bygget færdigt i 1922. Det består af et stort maskinhus, der med en lav bygning forbindes med en stor, rund bygning med samlebrønd for det oppumpede vand. Desuden var der inden for kort afstand, i takt med tidens tradition, bygget to boliger til de funktionærer, der skulle passe vandværket i det daglige. Pumperne var oprindeligt dieseldrevne, hvilket krævede daglig pasning. I dag drives pumperne af el-motorer, og pumpestationen fjernstyres centralt.

Vandet fra Nybølle Pumpestation sendes videre til vandværket ved Søndersø i Ballerup, før det distribueres ud til brugerne i København.


Kilder og litteratur

Allan Tønnesen, Maja Svane Mikkelsen: Københavns Vandforsynings bygninger og anlæg, 1999, 23-27


Oprindelig forfatter Thyge C. Bro

13-01-2010