Skydebanerne ved Ganløse Ore
Der går en lille vej fra Almagerbakke til Ganløse Ore, lidt vest for Bundsbro, som fører over et tidligere skydebaneareal. Skydebanerne blev benyttet af Værløselejren, den senere og nu lukkede Flyvestation Værløse.
Arealet var ejet af forsvaret, der siden 1909 har haft skydebaner i mosen mellem Almagerbakke og Ganløse Ore. Der blev gennemført skydeuddannelse på banerne, der var anlagt med skudretning mod Ganløse Ore. Når der blev skudt på banerne, blev dele af skoven lukket, fordi den lå inden for skydningernes fareområde. Denne lukning af skoven var generende for skovbruget, der af den grund ikke ønskede at forny aftalen med forsvaret.
I 1971 ansøgte forsvaret om at ombygge banerne til "afspærringsfri", så der kunne skydes på banerne uden afspærring og lukning af skoven. Afspærringsfri skydebaner betød, at der skulle bygges højere sidevolde og en bagvold i en så stor højde, at der ikke tilsigtet kan skydes over, dvs. der ikke er fare for personer, som færdes i området bag skydebanerne. De lokale embedsmænd og politikere havde overset denne detalje, og da der efterhånden rejste sig en 15 meter høj betonmur, kom protesterne.
Da sagen blev genoptaget, viste det sig, at muren stod i Værløse Kommune, men det var Stenløse Kommune, der havde givet tilladelsen, og andre formaliteter var heller ikke overholdt.
Den daværende regering havde selv gennemført nye love og retningslinier for miljø og naturbeskyttelse. Forsvarets Bygningstjeneste var løbet sur i de nye regler og fik derfor ikke indhentet alle nødvendige tilladelser og kommentarer fra alle berørte myndigheder og kommissioner, før de udførte byggeriet.
Der skulle efter byggeriets afslutning plantes efeu eller Arkitektens trøst, så den faldt ind i naturen. Da anlægget var færdigt, men endnu ikke dækket af grønne planter, blev der klaget fra forskellig side, og nu viste det sig, at der manglede nogle tilladelser fra instanser, der ikke var blevet spurgt. Dermed var byggeriet jo ulovligt. Den daværende, socialdemokratiske forsvarsminister Kjeld Olesen gik i panik, og for at blive i forsvarssprog, "i flyverskjul", i stedet for at passe sit ministerium. Sagen indbragte ham senere en politisk næse.
Forsvaret opgav skydebanerne, muren blev revet ned og banen nedlagt. En masse millioner kroner gik tabt. Det var et resultat af den almindelige forsvarsnihilisme i perioden, hvor det var omkostningsfrit at være imod forsvaret. NATO var der jo. Endelig kunne muren umuligt genere nogen, da den ikke kunne ses fra skoven, med mindre man stod lige op ad den, og fra modsat side faldt den i med den mørke skov.
Skovstyrelsen overtog arealet, beplantede dele af det og udlagde resten med græs, til rekreative formål. Offentligheden fik derved adgang til området med en beplantning, der består af gamle danske frøbærende skovbuske som benved, slåen, hassel og lignende. Det var tanken, at Skovstyrelsen her skulle kunne indsamle frø til opformering af planter til brug i skovene.
Ved det tidligere skydebaneareals grænse mod vest står en kløvet sten på begge sider af vejen, der hedder Almagerbakke. I den ene er der indhugget et splitflag (Dannebrog), i den anden står V L 1909. Stenene er rejst af en tidligere ejer af Skydebanegården til minde om starten for Værløselejrens benyttelse af skydebanerne.
Kilder og litteratur
Svend Kramp: Skandalemuren i Ganløse, Stenløse Historiske Forening nr. 62, 2008, 8-12
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 45-47
Et omfattende arkiv af avisudklip findes på Stenløse Lokalarkiv
Oprindelig forfatter: Thyge C. Bro
09-07-2008
