Stendysse i Ganløse Eged
Dyssen, der blev udgravet i 1874, ligger midt i Ganløse Eged, hvor fire skovveje mødes. Den har tidligere været vanskelig at se, fordi den lå skjult i bevoksning, men nu er der ryddet omkring dyssen, så den tydeligt kan ses fra vejkrydset.
Dyssen blev fredet i 1942. Opført ca. 3.500-3.200 f. Kr.
Fakta
Runddysse, diameter 8 m, 7 randsten.
Dyssekammer: 3 bæresten.
Længde 1,40 m, bredde 0,69 m. Orientering: Nordvest-sydøst.
Flere begravelser
Nogle dysser har været anvendt til flere begravelser. Det har været et stort arbejde at bygge en dysse, og derfor kan tanken om genbrug af de eksisterende dysser være opstået. Men det kan også være af religiøse grunde.
I dyssen er der tegn på mindst tre begravelser. Hver ny begravelse er adskilt fra den tidligere ved en brolægning af sten. Det er ikke muligt at sige noget om, hvor mange år der er gået mellem de enkelte begravelser. Noget tyder på, at der før hver ny begravelse kan være sket en delvis udrømning i den gamle grav, inden der blev lagt endnu en brolægning som basis for den næste begravelse. Denne antagelse baseres på fraværet af gravgaver i form af flint- eller stenøkser, ravsmykker samt keramik. Den smukke flinteflække, der er fundet, kan være en gravgave eller personligt udstyr, der er blevet overset ved udrømningen eller er blevet anset for uvæsentlig. På den anden side kan det ikke afvises, at udstyr eller gravgaver af træ eller bark kan være helt formuldet sammen med knoglerne.
Om brugen af flinteskærver
Mellem den nederste og næstnederste brolægning lå et lag flinteskærver. Undersøgelse af stendysser og jættestuer viser, at flinteskærver indgår i konstruktionen i to varianter, nemlig den almindelig flint slået i småstykker og anvendt uden for dysse- eller jættestuekammeret, og en hvid brændt flint anvendt inde i selve kammeret. Når flint udsættes for ild, springer den, og overfladen bliver hvidlig med utallige små revner, der danner et net på ydersiden. Den hvidlige, krakelerede overflade ligner gammelt porcelæn.
Som hovedregel er de rå flinteskærver placeret mellem tørmuren og det øvrige fyld i højen. Flinteskærverne skulle formentlig virke som dræn og bortlede vandet, og derved medvirke til at stabilisere konstruktionen. Da man nogle steder har fundet rester af birkebark mellem tørmur og flinteskærver, kan der også være tale om, at skærverne skulle ventilere konstruktionen og holde fyldet borte fra barken, der beskyttede mod indtrængen af jord i selve kammeret. Endelig er det foreslået, at flinteskærverne skulle holde smådyr ude eller fungere som en ekstra sikring af hele konstruktionen. Hvis større eller mindre sten forskubber sig, vil den knuste flint udfylde de opståede huller og hurtigt "låse" de store sten og sikre mod yderligere sammenstyrtning.
Den brændte og knuste flint er næsten udelukkende brugt som gulvbelægning inde i selve dyssekammeret oven på en brolægning af sten. Anvendelse af den hvide, brændte flint kunne skyldes rituelle eller æstetiske hensyn, men forsøg har imidlertid afsløret, at den hvidbrændte flint i et vist omfang er vandsugende. Derfor kan den udbredte anvendelse af et tykt lag brændt flint på gulvet primært være af praktisk art. Finder man et større område med hvidbrændt og krakeleret flint, kan dette være det allersidste tegn på, at der engang har ligget en stendysse på stedet.
Kilder og litteratur
Preben Stenalt: Oldtidshøje i Stenløse Kommune 1, Stenløse Historiske Forening nr. 33, 2000, 21-27
Sognebeskrivelse nr. 3, Ganløse sogn
Oprindelig forfatter Preben Stenalt
17-12-2003
