Stengærder
Det gamle stengærde mellem Stenlille og Stenløses bymarker løber fra Svanekærvejs vinkelrette knæk ved Sandholm til Stenlillevej, og i modsat retning fra det vinkelrette knæk mod nordøst til Spangebæk. Det er et af de meget få markgærder, der er tilbage i området.
Stien til Slagslunde går langs gærdet, der er halvt skjult af forskellig bevoksning. Men flere steder kan man tydeligt se stenene.
Næsten alle kirkegårde er omgivet af stendiger. Hvor der fra naturens side er mange sten, findes der også stengærder på bondejorden. De fleste af disse diger er fra tiden 1750-1850.
Før udskiftningen blev de arealer, der var fyldt med sten, ofte brugt som græsningsjord eller overdrev. Nogle steder kunne overdrevet være fælles for flere landsbyer. Andre steder byggede man diger af jord eller sten, så dyrene ikke blev blandet med nabobyernes.
I forbindelse med rydning og opdyrkning i årene omkring 1800 blev de fleste af de mange sten brugt til stengærder. De fungerer som skel mellem forskellige slags jord, mellem ejendomme eller som her, mellem byernes marker.
Ved udskiftningen blev overdrevsjorden delt i regulære, firkantede parceller. Derfor kan stengærderne fra denne tid stadig genkendes på deres rette forløb.
Udviklingen har betydet, at mange landbrug er blevet lagt sammen og digerne forsvinder. Bygge- og anlægsvirksomhed har også været en stor trussel mod stendigerne. Stenløses placering nær ved hovedstaden har betydet, at der er solgt sten til større bygningsanlæg i byen.
Kilder og litteratur
Hans Kruse: Diger og gærder som forsvinder, Brudstykker fra Blicheregnen, 2003, 30-36
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 50
Erland Porsmose og Niels Hørlück Jessen: Stengærder - enemærkets hegningsmiddel, Fortidsminder 1985, 108-131
Oprindelig forfatter Lene Olesen
17-11-2004
