Se kildekoden til De lokale ildsjæle

==Anna Esbech==

Anna Esbech blev født i Valsted ved Limfjorden i 1927. Efter ophold i Sønderjylland og på Snoghøj Gymnastikhøjskole blev hun uddannet på Det nordjyske Landsbibliotek i Ålborg 1948-1952. I 1956 flyttede hun med sin mand, stadsbibliotekar Svend Esbech (1928-1999), til Bagsværd. Senere bosatte de sig i Farum, og i 1964 flyttede de til Ølstykke, hvor de, bortset fra tre år på Frederiksberg, boede indtil 1996.

Da Anna Esbech gik på pension i 1996, flyttede hun med sin mand til Løgstør, - tilbage til den egn de begge var kommet fra. 

'''Fra bibliotekar til arkivleder'''

Fra 1968-1971 var Anna Esbech leder af Ølstykke Bibliotek, der dengang lå på Svanholmskolen. Da biblioteket på Østervej blev bygget i 1970-71, besluttede det daværende sogneråd, at der her skulle indrettes et lokalhistorisk arkiv for Ølstykke Kommune. Anna Esbech blev ansat som leder af arkivet og kom til at forestå opbygningen af Ølstykke Kommunes Lokalhistoriske Samlinger, der, ud over arkivet, også omfattede Skenkelsø Mølle Museum og Ølstykke Kommunearkiv.

I de følgende år lykkedes det Anna Esbech at skabe et godt tillidsforhold til de "gamle" Ølstykkefamilier, således at der blev afleveret et stort materiale til såvel arkiv som museum. Derudover blev også samtidshistorien registreret, hvilket er afgørende i en forstadskommune i hastig udvikling.

'''Bestyrelser og hverv'''

Via sit arbejde som arkiv- og museumsleder var Anna Esbech medlem af Frederiksborg Amts Museumsråd. Hun sad desuden i bestyrelsen for Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver i Frederiksborg Amt fra 1976 til 1996 samt i bestyrelsen for Historisk Samfund for Frederiksborg Amt fra 1977 til 1996.

Anna Esbechs kirkelige interesse medførte, at hun sad i Ølstykke Menighedsråd fra 1966 til 1983, heraf seks år som formand, samt i provstiudvalget for Frederikssund fra 1974 til1986. I Folkeuniversitetet for Frederikssund og Omegn har Anna Esbech været medlem af bestyrelsen fra 1988 til 1996.


'''Kilder og Litteratur'''

Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv

'''Forfatter til''' 

Reformperioden i mikroperspektiv. Udskiftningen i Ølstykke i slutningen af 1700-tallet, 1988 (kan lånes på Ølstykke Lokalarkiv)

==Svend Esbech==
Svend Esbech (1928-1999) blev født i Torslev, Øster Han Herred. Han blev uddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole 1954. I 1964 flyttede han med sine kone, tidligere arkiv- og museumsleder Anna Esbech, til Ølstykke. Da ægtefællerne begge gik på pension i 1996, flyttede de til Løgstør.

'''Bibliotekarisk virke'''

Svend Esbech var ansat som bibliotekar ved Farum Kaserne og lærer ved Forsvarets Civilundervisning 1956-61; ledende bibliotekar ved Farum Bibliotek 1961-63; sekretariatschef i Danmarks Biblioteksforening 1963-73 og stadsbibliotekar i Frederiksberg Kommune 1973-96.

Inden for biblioteksvæsenet havde Esbech gennem årene mange tillidsposter. Han ydede blandt andet en væsentlig indsats som formand for bestyrelsen i Folkebibliotekernes Depotbibliotek. I 1985 blev Svend Esbech udnævnt til Ridder af Dannebrog.

'''Kommunalpolitisk virke'''

Svend Esbech sad i Ølstykke Sogneråd for Det konservative Folkeparti fra 1966 til 1970. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev han indvalgt i Ølstykke Byråd, hvor han havde sæde indtil 1982.

Det var en periode, hvor kommunens indbyggertal voksede kraftigt, og hvor det kunne være svært at følge med udviklingen. Planlægning var derfor vigtig. Esbech havde som formand for byplanudvalget i to perioder stor indflydelse på denne udvikling. Det kulturelle område havde hans særlige interesse. Allerede som medlem af sognerådet blev Svend Esbech formand for biblioteksudvalget og havde dermed sin store andel i, at man i 1971 kunne tage et nyt, velindrettet bibliotek i brug. Fra 1970-78 var Svend Esbech formand for kulturelt udvalg. I perioden fra 1974 til 1978 bestred Esbech posten som 1. viceborgmester.

'''Lokalhistorisk virke'''

Svend Esbech var meget interesseret i lokalhistorie og var i 1969 med til at stifte Ølstykke Lokalhistoriske Forening. Denne interesse gav sig udslag i udgivelsen af en del bøger, mindre publikationer og artikler om Ølstykke og omegn. Derudover har Esbech skrevet om Frederiksberg Kommune, hvor han bl.a. som stadsbibliotekar var sekretær for Historisk-topografisk Selskab. En særlig interesse viede Esbech salmedigteren, biskop Thomas Kingo, der var født og i en periode virkede som præst i Slangerup. Denne interesse førte til udgivelsen af en omfattende bibliografi over Kingos forfatterskab.


'''Kilder og litteratur'''

Kraks Blå Bog, 1999

Diverse udklip, interviews m.v., Ølstykke Lokalarkiv

'''Forfatter til bl.a.'''

Thomas Kingo. En bibliografi, 1988

==Rita Holm==
Rita Holm er født i 1938 i København. Hun flyttede til Ledøje-Smørum i 1973, og fra 1976 var hun medlem af Ledøje-Smørum Historiske Forening. Hun arbejdede med Ledøje Gårdhistorie fra 1976-1979. Derefter var hun også amatørarkæolog og var med til at grave fortiden ud i Nybølle og på Gammelgård i Ledøje. Hun spillede dilettant fra 1982-86 i Ledøje Forsamlinghus.

Fra 1985 læste Rita Holm etnologi på Københavns Universitet og i 1988 blev hun ulønnet leder af Ledøje-Smørum lokalarkiv. I den periode havde hun en del historiestuderende fra Universitetet, som hun underviste i lokalarkivers betydning og fremviste materialer til opgaver.

I 1988 fik hun overtalt bestyrelsen til at lave Årskrift for Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv, og var redaktør af dette i 10 år. I samme periode skrev hun mange artikler i det, fra 1988-1998.
Rita Holm forlod arkivet som leder 1. august 2002 og flyttede i 2005.



==Jens Peter Jørgensen==
Jens Peter Jørgensen (1846-1926) blev født i Høje Tåstrup den 11. maj 1846, som søn af skolelærer og kirkesanger Peter Jørgensen og hustru Else Laursdatter. Han blev seminarist fra Jonstrup 1866 og var derefter i to år lærer ved realskolen i Korsør, før han 1869 blev lærer for den sydlige del af Klovborg Sogn, Århus Stift.

Han blev lærer ved Hove Skole i 1874 og samtidig organist ved Smørum Kirke. I 1900 blev han forflyttet til Smørum Skole, hvor han virkede til 1915. Ved sin afsked fik han en lænestol, der er påsat en sølvplade med inskriptionen: "Med tak fra Venner & Elever 1874-1915" - stolen står nu i den historiske afdeling i Smørumovre Skole.

J.P. Jørgensen blev kendt som en lokalhistoriker, der leverede mange bidrag til Aarbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt samt til mange lokalaviser. Men bedst kendt er nok hans bog, "Historiske Optegnelser om Ledøje-Smørum Sogne, fra Oldtiden til den nyere Tid."

Han blev viet til Anna Cathrine Ulrichsen i 1875, døde den 4. februar 1926 og blev begravet på Smørum Kirkegård. Gravstedet findes stadig. Til hans minde er der rejst en sten ved Smørum Kirke.


'''Kilder og litteratur'''

Poulin Nielsen: Skoleholdere og skolelærere i Ledøje-Smørum, Ledøje-Smørum Historisk Forenings årskrift 1990, 9
Kirkebog for Høje Tåstrup Sogn 1846; Smørum Sogn 1926

==Niels Ove Riis-Nielsen==
Niels Ove Riis-Nielsen (født 1912) var søn af Anna Magdalene Jacobsen (født 1877) og gårdejer Jens Nielsen (født 1874) på Kildebakkegård.

Anna Jacobsen kom fra Slesvig og var den første lærerinde på Smørumnedre gamle forskole. Skolestuen blev også brugt til forskellige møder i lokalsamfundet. Jens Nielsen var initiativtageren til disse møder. Han og lærerinden blev gift i 1911, og året efter fik de sønnen Niels Ove.

Han blev politibetjent, og er forfatter til bogen "Fra fæstebonde til selveje. Smørumnedre 1797-1930", som i 1991 blev udgivet af Ledøje-Smørum Historiske Forening og Arkiv.


'''Kilder og litteratur'''

N.O. Riis-Nielsen: Fra fæstebonde til selveje, Smørumnedre 1797-1930, 1991, 260 
Folketælling fra Smørumnedre 1911

==Bent Stiesdal==
Bent Stiesdal, gårdejer, forfatter og lokalhistoriker, blev født den 22.1.1928 i Søsum og døde den 27.1.2003 i Slagslunde.

Han var en ildsjæl med et stærkt engagement i bevaring af egnens kultur- og naturværdier.

'''Kend din egn'''

Bent Stiesdal var med til at oprette Stenløse Historiske Forening i 1968 og var dens formand 25 år og næstformand i 10 år. Han redigerede foreningens medlemsblad og skrev selv mange af bladets artikler. Han har også skrevet flere lokalhistoriske bøger. Desuden oprettede og ledede han det lokalhistoriske arkiv siden 1969. Sammen med bl.a. kunsthandler Viggo Clausen har han undersøgt og registreret de lokale kirkegårdes gravminder, længe før Kirkeministeriet indførte lov om dette.

Bent Stiesdals store interesse for egnens naturværdier førte til, at han i årene 1974-78 påtog sig hvervet som formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite. Her kæmpede han bl.a. for stisystemer, bevarelse af det åbne landskab, skovrejsning m.m. Han arrangerede desuden utallige ture ud i egnens rige naturområder og i 1993 fik han kommunen til at udgive og husstandsomdele sin "Kend din egn", illustreret med hans egne tegninger.

For at styrke kultur- og naturværdierne i Stenløse Kommune var Bent Stiesdal i 1970 med til at oprette en lokalpolitisk liste. Skønt han ofte skarpt kritiserede byrådsflertallets politik, blev Bent Stiesdal respekteret på grund af sin viden og sit engagement. Byrådet tog ham med på råd i sager om bygningsbevaring og naturbeskyttelse, ligesom han indgik i arbejdet med udvælgelsen til kommunens arkitekturpris. Han var desuden en af initiativtagerne til oprettelsen af Kulturelt Samråd midt i 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne var han med til at oprette støttegruppen "Bibliotekets Venner". Hans indsats i de mange sammenhænge var ulønnet.

'''Egnsmuseet Færgegaarden'''

Da Bent Stiesdal i 1986 solgte sin gård Stiesdal i Søsum, kom han i kontakt med det næsten nyåbnede egnsmuseum på Jægerspris Færgegaard. Museet blev inviteret ud og tilbudt et væld af gamle ting fra hans gård.

Museets besøg medførte desuden, at Bent Stiesdal lod sig overtale til at blive museumsforvalter og håndværker på Færgegaarden. Selv om han ikke havde nogen egentlig formel uddannelse, blev Bent en af landets mest kompetente museumsforvaltere. Det viste sig hurtigt, at han ud over tømrer-snedkerarbejde også kunne fotografere, registrere, interviewe, holde foredrag, skrive artikler og male landskaber.

Lidt klassisk kammermusik på tværfløjte kunne Bent Stiesdal også give museets gæster prøver på. Han havde i 1940'erne lært at spille hos Frederikssunds musikdirektør, populært kaldet "Fløjte Niels".

I godt tre år satte Bent Stiesdal sit præg på museets udstillinger, småundersøgelser og andre arrangementer. Derefter begyndte han på en travl tilværelse som pensionist. Museet bevarede dog forbindelsen til Bent Stiesdal, for man kunne altid rådføre sig med ham om alle mulige kulturhistoriske spørgsmål.

Gennem årene skænkede han Egnsmuseet næsten 500 museumsgenstande.


'''Kilder og litteratur'''

Lokalavisen bragte nekrologer fra borgmester Willy Eliasen, Stenløse, biolog Kåre Fog, Veksø, museumsinspektør Nils Engberg, Nationalmuseet, bestyrelsen for Stenløse Historiske Forening, tidligere byplanchef i Stenløse Kommune Lis Langvad, Lyngby, museumsinspektør Carsten Hess, Egnsmuseet Færgegaarden, tidligere biblioteksleder i Stenløse Karen Fuhr og bibliotekschef Søren Roth

LokalAvisen Uge Nyt 4. februar 2003

Desuden mindeord i Politiken, Berlingske Tidende, Jyllandsposten og Frederiksborg Amts Avis

Stenløse Historiske Forening nr. 41, 2003, 7

Foreningen Naturparkens Venner, Orientering nr. 1, 2003, 5

'''Links'''

[http://stenlosehistorie.dk/ Stenløse Historiske Forening]
http://www.museet.frederikssund.dk/

==Hans Stiesdal==
Hans Stiesdal (1922-1998) blev født den 6. maj 1922 på gården Stiesdal i Søsum. Opvæksten på en gård fornægtede sig aldrig. Han var praktisk anlagt og sin egen håndværker, ligesom madlavning med hjemmelavede lagkager var en del af hans virke. Alt sammen til sine senere kollegaers undren og beundring.

'''Museumsinspektør med interesser'''

Hans Stiesdal blev klassisk sproglig student fra Metropolitanskolen i 1941. Året efter blev han ansat som studentermedhjælp på Nationalmuseets 3. afdeling. I 1949 blev han knyttet til 2. afdeling (middelalder og renæssance) som assistent og fra 1954 som museumsinspektør. Han afsluttede sin uddannelse på Københavns Universitet som cand.mag. med historie som hovedfag og bifag i kristendomskundskab og var ansat på Nationalmuseet frem til sin pensionering 1992. Han var tilknyttet museet i samlet 56 år.

Hans Stiesdals store interesse var middelalderlige borge og voldsteder. Desuden havde han en stor interesse for teknik, hvor navnlig tårnmure og klokkeophæng var væsentlige. I mere end en menneskealder var han en førende forsker i danske borge og voldsteders historie, og han har inspireret mange unge forskere. Han var en igangsætter, der fik andre til at tage hidtil oversete opgaver op.

'''Luftfotografering'''

Umiddelbart efter krigen tog Hans Stiesdal til England og købte fotoudstyr, og sammen med Morian Hansen fløj han over hele Danmark. I 1954 erhvervede han selv flyvercertifikat, og det blev begyndelsen til næsten 20 års registrering af voldsteder, borge, herregårde og kirker fra luften.

Luftfotografier giver en landskabelig og bygningsmæssig dokumentation, der ikke kan opnås ved almindelig fotografering. Fotografier taget fra luften kan afsløre arkæologiske fund, der ikke kan ses ved jordoverfladen, hvor ændringer i bevoksningens eller jordens farve har betydning, ligesom skyggevirkningen på forskellige tider af dagen kan vise gamle vejforløb, agerdyrkning, ruiner under jorden mv.

'''Lokalhistorie'''

Lokalt i Stenløse betød Hans Stiesdal meget for broderen Bent Stiesdals engagement i lokalhistorien. Hans Stiesdal skrev også afsnittene om Stenløse og Veksø kirker til storværket Danmarks Kirker. I 1976 ledede han udgravningerne af den såkaldte pestkirkegård og Sankt Mortens Kapel i Stenløse.

Hans Stiesdal døde den 2. september 1998 i Roskilde og ligger begravet ved siden af Bent på Stenløse Kirkegård.


'''Kilder og litteratur'''

Hans Stiesdal: I Nationalmuseets tjeneste. Erindringsglimt, i: Poul Grinder-Hansen (red.): Arvesølvet. Studier fra Nationalmuseet tilegnet Fritze Lindahl, 2003, 205-212

Jan Kock, Rikke Agnete Olsen og Jens Vellev (red.): En bog om borge. Festskrift til Hans Stiesdal på 70-årsdagen 6. maj 1992, Hikuin nr. 19, 1992 

'''Udgivelser med forbindelse til Stenløse'''

Den gamle Værebro, Fra Frederiksborg Amt 1952, 25-43

Stenløse Kirke og dens restaurering 1956-57, Fra Frederiksborg Amt 1962, 3-54

En middelalderlig gravplads i Stenløse, Antikvariske Studier 1977, 203-210

Stenløse Kirke, Danmarks Kirker II, Frederiksborg Amt, bd. 4, 1975-79, 2353-2405; S. Mortens Kapel, 2406-2407; Veksø Kirke (bygning), 2409-2414

'''Upubliceret materiale'''

Erindringer, Stenløse Lokalhistoriske Arkiv


'''Links'''

www.bibliotek.dk



[[Forside|Tilbage til Forside]]