Versionen fra 27. aug 2014, 18:45

Historie

Stenløse havde engang en privilegeret landsvejskro. Men omkring 1760 kom trafikken ikke længere gennem bygaden på grund af Frederikssundsvejens regulering. Derfor blev privilegiet inddraget og kroen nedlagt.

Initiativet til den nye kro kom fra møller og sognefoged Rasmus Petersen. Han købte i 1893 en ejendom, hvor grunden havde en stor bakke ud mod bygaden. Bakken blev gravet bort for at få grunden i niveau med vejen. Derefter solgte han grunden til brugsuddeler Jens Mortensen fra Ølstykke. Han lod kroen opføre i sommeren 1895. Arkitekt og bygmester var murermester Nicolai Philipsen.

En jernbanekro

Kroen blev bygget for at udnytte jernbanens mange muligheder. Jernbanernes komme var til skade for mange landevejskroer, men der opstod også en ny type kroer, jernbanekroerne.

Til kroen hørte der en rejsestald, hvor man kunne stalde sin hest op, når man fx skulle en tur med toget til København. Samtidig var der mulighed for en forfriskning i kroen eller indkøb i købmandsforretningen. Sammen med kroen var der nemlig købmandsgård. Den havde også køb og salg af korn, handel med foderstoffer, byggematerialer osv. Forretningen havde indgang til venstre, kroen til højre. Mellem kroen og banen lå den gamle stationsbygning.

Fest og faglige møder

Kroen havde stor betydning for lokalsamfundet. Den rummede både en stor sal og en indendørs keglebane. Der kom kendte personer og kunstnere fra København som foredragsholdere eller til anden optræden. Om aftenen (og natten) samledes ungdommen i kroen, ligesom foreningslivet blomstrede. Der blev afholdt baller, koncerter, dilettantforestillinger og faglige møder. Kroen var også samlingssted for andelsforeningernes generalforsamlinger.

Se også Fastelavn i Stenløse

Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Stenløse Kommune - før og nu, 1998, 16-17

Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 70

S. Folke Henriksen: Hvad de gamle fortalte om Stenløse Kro, i: Livet langs banen. Med Frederikssundsbanen i 100 år, 1979, 61-64