Forskel mellem versioner af "En kedel fuld af penge"
| (3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | + | '''Sagnet om Konehøj''' | |
| + | |||
En høj, som ligger på [[Stenpilegård|Stenpilegaards]] mark i [[Søsum]], hedder [[Konehøj]] og ligger i hullet op til [[Kirkevang]]. Den er hul som en skål oveni, og det er, fordi der er gravet så meget i den. Det hed sig nemlig, at der var nedgravet en kedel fuld af penge. Men betingelsen for at få disse penge var, at ingen måtte tale til det menneske, som gravede der, for så svandt kedelen længere ned igen.<br /> | En høj, som ligger på [[Stenpilegård|Stenpilegaards]] mark i [[Søsum]], hedder [[Konehøj]] og ligger i hullet op til [[Kirkevang]]. Den er hul som en skål oveni, og det er, fordi der er gravet så meget i den. Det hed sig nemlig, at der var nedgravet en kedel fuld af penge. Men betingelsen for at få disse penge var, at ingen måtte tale til det menneske, som gravede der, for så svandt kedelen længere ned igen.<br /> | ||
Nu var det så uheldigt, at der gik en sti langs skellet og op over den ene side af højen. Der var ikke så lidt færdsel ad den sti, så hver gang nogen mente at have stødt med spaden på kedelen, så kom der nogen forbi og talte til graveren, og så sank kedelen længere ned. | Nu var det så uheldigt, at der gik en sti langs skellet og op over den ene side af højen. Der var ikke så lidt færdsel ad den sti, så hver gang nogen mente at have stødt med spaden på kedelen, så kom der nogen forbi og talte til graveren, og så sank kedelen længere ned. | ||
| + | |||
'''Vandresagn''' | '''Vandresagn''' | ||
| + | |||
Sagnet er et vandresagn, der også findes i varierende former ved andre høje. Mads Lidegaard skriver, at det har været en meget udbredt opfattelse, at de gamle høje har rummet skatte. Og man har da vitterligt fundet spændende ting som smykker fra forhistorisk tid, men også bronze, sølv og guld fra senere perioder. I ufredstid har man gemt sine værdigenstande bort, fx under en stor sten, men man har også gravet genstande ned i højene. Så var de lette at genfinde og samtidigt var de beskyttet af den respekt/overtro, som var knyttet til højene.<br /> | Sagnet er et vandresagn, der også findes i varierende former ved andre høje. Mads Lidegaard skriver, at det har været en meget udbredt opfattelse, at de gamle høje har rummet skatte. Og man har da vitterligt fundet spændende ting som smykker fra forhistorisk tid, men også bronze, sølv og guld fra senere perioder. I ufredstid har man gemt sine værdigenstande bort, fx under en stor sten, men man har også gravet genstande ned i højene. Så var de lette at genfinde og samtidigt var de beskyttet af den respekt/overtro, som var knyttet til højene.<br /> | ||
| Linje 10: | Linje 13: | ||
| − | '' | + | ''Oprindelig forfatter: Preben Stenalt'' |
''07-12-2005'' | ''07-12-2005'' | ||
Nuværende version fra 27. nov 2014, 14:54
Sagnet om Konehøj
En høj, som ligger på Stenpilegaards mark i Søsum, hedder Konehøj og ligger i hullet op til Kirkevang. Den er hul som en skål oveni, og det er, fordi der er gravet så meget i den. Det hed sig nemlig, at der var nedgravet en kedel fuld af penge. Men betingelsen for at få disse penge var, at ingen måtte tale til det menneske, som gravede der, for så svandt kedelen længere ned igen.
Nu var det så uheldigt, at der gik en sti langs skellet og op over den ene side af højen. Der var ikke så lidt færdsel ad den sti, så hver gang nogen mente at have stødt med spaden på kedelen, så kom der nogen forbi og talte til graveren, og så sank kedelen længere ned.
Vandresagn
Sagnet er et vandresagn, der også findes i varierende former ved andre høje. Mads Lidegaard skriver, at det har været en meget udbredt opfattelse, at de gamle høje har rummet skatte. Og man har da vitterligt fundet spændende ting som smykker fra forhistorisk tid, men også bronze, sølv og guld fra senere perioder. I ufredstid har man gemt sine værdigenstande bort, fx under en stor sten, men man har også gravet genstande ned i højene. Så var de lette at genfinde og samtidigt var de beskyttet af den respekt/overtro, som var knyttet til højene.
Nogle skattegravninger er mislykkedes; der var hverken guld eller sølv i højen. Derfor er det ikke utænkeligt, at udbredelsen af netop denne type sagn skyldes, at udgraveren har brugt et sådant som undskyldning. Så var det ikke ham, der var uduelig – for man var jo oppe mod overnaturlige kræfter! Se også > Skatten, der sank
Oprindelig forfatter: Preben Stenalt
07-12-2005
