Forskel mellem versioner af "Ølstykke Husholdningsskole"
(Oprettede siden med ' Foto 1956, Ølstykke Lokalarkiv Ølstykke Husholdningsskole blev oprettet af Elvira Ottesen i 1927 og nedlagt 1969. '...') |
|||
Linje 49: | Linje 49: | ||
''Oprindelig forfatter: John Rosengaard'' | ''Oprindelig forfatter: John Rosengaard'' | ||
− | ''09-02-2010 | + | ''09-02-2010 |
− | [[Kategori: | + | |
− | [[Kategori: | + | [[Kategori: Husholdning]][[Kategori:Ølstykke]] |
Nuværende version fra 19. dec 2014, 13:09
Ølstykke Husholdningsskole blev oprettet af Elvira Ottesen i 1927 og nedlagt 1969.
Lokaler
Fru Ottesen boede i en villa på Johannedalsvej i Ølstykke Stationsby. Her blev på 1. sal indrettet en lejlighed til familien. I et langt udhus med vaskehus og hønsehus etableredes skolekøkken, og den 27. juni 1927 kunne skolen åbne med fem elever. I de første år boede eleverne til leje i huse omkring skolen.
I 1929 var pladsforholdene på Johannedalsvej blevet for trange. Fru Ottesen købte derfor en villa på Frederiksborgvej (nu Rådhus Allé), hvor Ølstykke Rådhus senere blev opført på nabogrunden. Der blev bygget en fløj til med elevværelser og et nyt skolekøkken. Skolen klarede sig med disse faciliteter indtil 1956, hvor der opførtes en større bygning med plads til 15 elevværelser samt opholds- og skolelokaler. Denne bygning med adresse på Bakkevej eksisterer stadig, mens den oprindelige villa med tilbygning blev revet ned i 1969.
Undervisning
Der afholdtes to årlige kurser af fem måneders varighed med ca. 20 elever på hvert hold. Allerede i 1931 havde skolen et tilstrækkeligt elevtal til at blive statsanerkendt, og dermed var der mulighed for eleverne til at søge statstilskud til opholdet.
Der undervistes i madlavning, bagning, henkogning, syltning, frysning, partering, rengøring, borddækning, servering, vask, strygning og behandling af møbler, tæpper, fodtøj m.m. Om eftermiddagen fik eleverne undervisning i kjole- og linnedsyning, vævning samt broderi. Der var desuden timer i kostlære, husholdningsregnskab, varekundskab, litteraturhistorie, familie- og samfundskundskab, syge- og barnepleje m.m.
Historie
Fru Ottesen er blevet beskrevet som en meget dygtig husholdningslærer, der med energi og engagement underviste eleverne og desuden udviste stor omsorg for dem under opholdet på skolen. Elvira Ottesen døde pludselig ramt af en hjerneblødning i 1966. Skolen blev videreført som en selvejende institution under navnet "Elvira Ottesens Husholdningsskole" og kunne i juni 1967 fejre 40 års jubilæum. Den 1. juli 1967 ansattes afdelingskonsulent i Statens Husholdningsråd, Inga Kristoffersen som forstanderinde. Det kom dog kun til at vare et par år. Svigtende elevtilgang og vanskeligheder med at skaffe skolen den fornødne driftskapital betød, at skolen standsede sine betalinger og måtte lukke den 1. maj 1969.
Den daværende Frederiksborg Bank købte skolebygningerne, der – på nær elevfløjen fra 1956 – blev revet ned. På stedet opførtes en bygning, der bl.a. kom til at rumme en filial af banken.
Vandrebog
En spændende udløber af skolens undervisning er en såkaldt vandrebog kaldet "Solstrålen". De 23 elever, der gik på skolen i 1941-42, har bidraget til bogen i årene efter. Det blev til 15 bind, der beskrev pigernes liv efter skolen, og som dækker perioden 1942-2000. De 15 bind opbevares i dag på Dansk Folkemindesamling.
På baggrund af vandrebogen har historikeren Marlene Thisted udgivet bogen "Veninder på trods", der består af citater fra vandrebogen samt nutidige interviews med fem af de kvinder fra holdet 1941-42, der stadig lever og mødes én gang om året. Man får et levende indtryk af kvindeliv i sidste halvdel af det 20. århundrede. Her har de gennem vandrebogen kunnet fortælle veninderne fra skolen om livets op- og nedture. På trods af de vanskeligheder og sorger mange af dem har oplevet, vidner bogen om den livskraft, glæde og humor, der også har præget deres liv.
Kilder og litteratur
Marlene Thisted: Veninder på trods. De skrev kvindehistorie uden at vide det, 2007
Svend Esbech: Ølstykke til alle tider, 1994, 93, 102-103
Svend Esbech: Ølstykke-Stenløse Husholdningsforening gennem 50 år: 1925-1975, 1975, 10-11
Materiale, herunder en større samling fotos og protokoller (1927-1968), Ølstykke Lokalarkiv
Oprindelig forfatter: John Rosengaard
09-02-2010