Forskel mellem versioner af "Udskiftningen i Stenløse"
(Oprettede siden med ''''Hvordan foregik en udskiftning?''' Når en landsby skulle udskiftes, blev dens jorder først opmålt af en landmåler. Der blev tegnet et kort og derefter sammenkaldt t...') |
|||
| (7 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Stenlose1782.jpg|285px|thumbnail|right|Del af udskiftningskortet fra Stenløse, tegnet 1782]] | ||
'''Hvordan foregik en udskiftning?''' | '''Hvordan foregik en udskiftning?''' | ||
| Linje 6: | Linje 7: | ||
Når landinspektøren havde sat delingslinierne for udskiftningen på kortet og i marken, blev der indkaldt til et nyt møde, hvor bønderne blev spurgt, om de var tilfredse med planen. Derefter fik de tildelt deres nye lodder. | Når landinspektøren havde sat delingslinierne for udskiftningen på kortet og i marken, blev der indkaldt til et nyt møde, hvor bønderne blev spurgt, om de var tilfredse med planen. Derefter fik de tildelt deres nye lodder. | ||
| + | |||
'''Udskiftningen af Stenløse''' | '''Udskiftningen af Stenløse''' | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
[[Stenløse]] havde 25 bøndergårde plus præstegården og var en af de største byer i [[Frederiksborg Amt]]. Byen blev hærget af en voldsom brand i 1747 og før den rigtig havde taget form igen, kom udskiftningen. | [[Stenløse]] havde 25 bøndergårde plus præstegården og var en af de største byer i [[Frederiksborg Amt]]. Byen blev hærget af en voldsom brand i 1747 og før den rigtig havde taget form igen, kom udskiftningen. | ||
| − | Præsten [[Rasmus Gjellerup]] ansøgte i begyndelsen af 1781 om at få præstegårdens jorder udskiftet af fællesskabet. Derfor blev hele byen udskiftet på dette tidspunkt. Jorden blev opmålt af landmåleren og den egentlige udskiftning begyndte den 24. september 1782. De nye lodder blev først taget i brug efter høsten var afsluttet i 1783. Byggeriet af udflytternes nye gårde begyndte dog allerede om foråret. | + | Præsten [[Rasmus Poulsen Gjellerup|Rasmus Gjellerup]] ansøgte i begyndelsen af 1781 om at få præstegårdens jorder udskiftet af fællesskabet. Derfor blev hele byen udskiftet på dette tidspunkt. Jorden blev opmålt af landmåleren og den egentlige udskiftning begyndte den 24. september 1782. De nye lodder blev først taget i brug efter høsten var afsluttet i 1783. Byggeriet af udflytternes nye gårde begyndte dog allerede om foråret. |
| + | |||
'''Stenløse er karakteristisk''' | '''Stenløse er karakteristisk''' | ||
| − | Udskiftningen af [[Stenløse]] er karakteristisk for udskiftningsmåden i Frederiksborg og Kronborg amter. Jorden ligger som en indre stjerne kombineret med en blokudskiftning udenom. De fleste gårde blev fordelt i den sydvestlige vang, [[Barnekær]], og en del mod nord i retning mod [[Stenlille]]. Kun skellet mod | + | Udskiftningen af [[Stenløse]] er karakteristisk for udskiftningsmåden i Frederiksborg og Kronborg amter. Jorden ligger som en indre stjerne kombineret med en blokudskiftning udenom. De fleste gårde blev fordelt i den sydvestlige vang, [[Barnekær]], og en del mod nord i retning mod [[Stenlille]]. Kun skellet mod Ølstykke mark blev rettet, de øvrige markskel blev ikke forandret. |
Der er mange udflyttere, fordi byen ikke ligger midt i bymarken. Desuden havde byen en uregelmæssig form, som ikke gjorde udskiftningen lettere. De 17 af byens 25 bøndergårde blev udflyttet. Det blev vedtaget, at skoleholderen også skulle have et jordlod, så byens jorder blev inddelt i 17 udlodder og 9 indlodder. Seks gårde, heriblandt præstegården, blev uden lodtrækning liggende i byen. Der blev trukket lod om de øvrige tre indlodder. | Der er mange udflyttere, fordi byen ikke ligger midt i bymarken. Desuden havde byen en uregelmæssig form, som ikke gjorde udskiftningen lettere. De 17 af byens 25 bøndergårde blev udflyttet. Det blev vedtaget, at skoleholderen også skulle have et jordlod, så byens jorder blev inddelt i 17 udlodder og 9 indlodder. Seks gårde, heriblandt præstegården, blev uden lodtrækning liggende i byen. Der blev trukket lod om de øvrige tre indlodder. | ||
| Linje 24: | Linje 27: | ||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||
Birte Stig Jørgensen: Udskiftningen af krongodset i Nordsjælland, Fra Frederiksborg Amt 1966 | Birte Stig Jørgensen: Udskiftningen af krongodset i Nordsjælland, Fra Frederiksborg Amt 1966 | ||
| + | |||
Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 31-46 (kort side 39) | Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 31-46 (kort side 39) | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro'' | ||
| + | |||
| + | ''20-06-2006'' | ||
| + | |||
| + | [[Kategori:Bebyggelse]][[Kategori:Landbrug]][[Kategori:Stenløse]] | ||
Nuværende version fra 12. jan 2015, 11:11
Hvordan foregik en udskiftning?
Når en landsby skulle udskiftes, blev dens jorder først opmålt af en landmåler. Der blev tegnet et kort og derefter sammenkaldt til et landvæsensmøde. Her deltog amtmanden, landinspektøren og alle byens bønder.
Så blev der lagt en plan for udskiftningen og byens jorder blev takseret. Det skete efter den bonitet, dvs. den ydeevne og værdi jorden kunne få ved en forbedret behandling.
Når landinspektøren havde sat delingslinierne for udskiftningen på kortet og i marken, blev der indkaldt til et nyt møde, hvor bønderne blev spurgt, om de var tilfredse med planen. Derefter fik de tildelt deres nye lodder.
Udskiftningen af Stenløse
Stenløse havde 25 bøndergårde plus præstegården og var en af de største byer i Frederiksborg Amt. Byen blev hærget af en voldsom brand i 1747 og før den rigtig havde taget form igen, kom udskiftningen.
Præsten Rasmus Gjellerup ansøgte i begyndelsen af 1781 om at få præstegårdens jorder udskiftet af fællesskabet. Derfor blev hele byen udskiftet på dette tidspunkt. Jorden blev opmålt af landmåleren og den egentlige udskiftning begyndte den 24. september 1782. De nye lodder blev først taget i brug efter høsten var afsluttet i 1783. Byggeriet af udflytternes nye gårde begyndte dog allerede om foråret.
Stenløse er karakteristisk
Udskiftningen af Stenløse er karakteristisk for udskiftningsmåden i Frederiksborg og Kronborg amter. Jorden ligger som en indre stjerne kombineret med en blokudskiftning udenom. De fleste gårde blev fordelt i den sydvestlige vang, Barnekær, og en del mod nord i retning mod Stenlille. Kun skellet mod Ølstykke mark blev rettet, de øvrige markskel blev ikke forandret.
Der er mange udflyttere, fordi byen ikke ligger midt i bymarken. Desuden havde byen en uregelmæssig form, som ikke gjorde udskiftningen lettere. De 17 af byens 25 bøndergårde blev udflyttet. Det blev vedtaget, at skoleholderen også skulle have et jordlod, så byens jorder blev inddelt i 17 udlodder og 9 indlodder. Seks gårde, heriblandt præstegården, blev uden lodtrækning liggende i byen. Der blev trukket lod om de øvrige tre indlodder.
Lodderne er meget smalle inde ved byen og har forskellig størrelse. Den store forskel i loddernes størrelse må skyldes taksationen. Der var da også nogen utilfredshed blandt bønderne med de tildelte lodder.
Kilder og litteratur
Birte Stig Jørgensen: Udskiftningen af krongodset i Nordsjælland, Fra Frederiksborg Amt 1966
Nils Gustafsson: Branden i Stenløse 1747, Kultur og Folkeminder XVII, 1965, 31-46 (kort side 39)
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
20-06-2006
