Forskel mellem versioner af "Thomas Madsen-Mygdal"
(Oprettede siden med 'Thomas Madsen-Mygdal, 1876-1943, blev ejer af Edelgave 1920. Hans enke Marie Madsen-Mygdal ejede stedet indtil sin død den 15. december 1955. T...') |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
+ | [[File:madsen-mygdal.jpg|285px|thumbnail|right|Madsen-Mygdal på trappen til Edelgave med sine børn, og en ukendt pige. | ||
+ | Affotografering fra Rita Holm]] | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
Thomas Madsen-Mygdal, 1876-1943, blev ejer af [[Edelgave - bygningerne|Edelgave]] 1920. Hans enke Marie Madsen-Mygdal ejede stedet indtil sin død den 15. december 1955. | Thomas Madsen-Mygdal, 1876-1943, blev ejer af [[Edelgave - bygningerne|Edelgave]] 1920. Hans enke Marie Madsen-Mygdal ejede stedet indtil sin død den 15. december 1955. | ||
Nuværende version fra 18. feb 2015, 09:13
Thomas Madsen-Mygdal, 1876-1943, blev ejer af Edelgave 1920. Hans enke Marie Madsen-Mygdal ejede stedet indtil sin død den 15. december 1955.
Thomas Madsen-Mygdal var Danmarks statsminister 1926-29. Han blev først uddannet som lærer, men efter et par år blev han landbrugskandidat og fik arbejde som planteavlskonsulent. Fra 1908-20 var han forstander for Dalum Landbrugsskole ved Odense, mens han drev et stort landbrug på Fyn. I 1918 blev han formand for De Danske Landboforeninger og i 1920 blev han præsident for Landbrugsrådet, der året før var oprettet på hans initiativ.
Politisk karriere
Han var først medlem af Det Radikale Venstre, men gik over til Venstre. Han var tilhænger af en liberalistisk politik, hvor hovedsigtet måtte være at fremme nationens bærende erhverv, nemlig landbruget.
Han var medlem af Landstinget 1920-25 og af Folketinget 1926-33. Fra 1920-24 var han landbrugsminister. Ved folketingsvalget i 1926 blev Madsen-Mygdal Venstres statsministerkandidat, og efter at have fået flertal sammen med Det Konservative Folkeparti dannede han en ren Venstreregering. Den skar kraftigt med på offentlige udgifter samt bevillinger til forsvaret, hvilket skabte stor utilfredshed, og i marts 1929 blev den væltet.
Hans sidste år i politik var præget af bitterhed. Hans imødekommenhed over for den tyske besættelsesmagt gjorde ham ikke mere populær. Derfor gik han af på Venstres landsråd i 1941, da han gav udtryk for en velvillig indstilling til Tyskland.
Madsen-Mygdals force lå på det landbrugsfaglige område, ikke på det politiske. Danmark var på vej til at blive et industriland, og det bød ham imod. Thomas Madsen-Mygdal er i eftertiden mest kendt for at have sagt de bevingede ord, "Lad falde hvad ej kan stå".
Thomas Madsen-Mygdal er begravet sammen med sin kone på Smørum Kirkegård.
Kilder og litteratur
Rita Holm: Ledøje-Smørum i gamle postkort, 1996, 32
Links
http://www.gravsted.dk/person.php?navn=thomasmadsen-mygdal
Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro
07-08-2009