Forskel mellem versioner af "Else Philipsen"
Linje 5: | Linje 5: | ||
Som en konsekvens af at skulle drive en biograf med alle de opgaver, der var, fx at hente og bringe film på Stenløse Station, tog hun i en moden alder kørekort. Det kom med hendes egne ord til at kræve lige så mange køretimer som hendes alder. | Som en konsekvens af at skulle drive en biograf med alle de opgaver, der var, fx at hente og bringe film på Stenløse Station, tog hun i en moden alder kørekort. Det kom med hendes egne ord til at kræve lige så mange køretimer som hendes alder. | ||
− | I alle de år Else Philipsen drev biografen, var det med hjælp af sønnen Torben og hans familie, samt en lang række unge mennesker, der fik deres første møde med både biografens magiske verden og arbejdsmarkedets mange facetter. Else Philipsen var som leder af den gamle skole, men hun var også meget åben over for det nye, hvis argumenter og fornuft hang sammen. En biograf var en forretning, og det var hendes forretning. | + | I alle de år Else Philipsen drev biografen, var det med hjælp af sønnen [[Torben Philipsen|Torben]] og hans familie, samt en lang række unge mennesker, der fik deres første møde med både biografens magiske verden og arbejdsmarkedets mange facetter. Else Philipsen var som leder af den gamle skole, men hun var også meget åben over for det nye, hvis argumenter og fornuft hang sammen. En biograf var en forretning, og det var hendes forretning. |
Stenløse Bio havde status af landsby-biograf. Den var i mange år sidst i kæden i forhold til de store premierebiografer i København, og ofte klemt af de nærliggende købstadsbiografer. Men Else Philipsen kæmpede med et vist held imod dette. Hun ønskede at have et alsidigt repertoire. Dette opnåede hun ved at være villig til at vise nogle af de mere "smalle" film, som udlejerne gerne ville have vist, men der kun var et lille publikum til. Til gengæld fik hun mulighed for også at få de film, der var et stort publikum til. Der er dog ikke nogen tvivl om, at hun selv satte mest pris på de egentlige kvalitetsfilm.<br /> | Stenløse Bio havde status af landsby-biograf. Den var i mange år sidst i kæden i forhold til de store premierebiografer i København, og ofte klemt af de nærliggende købstadsbiografer. Men Else Philipsen kæmpede med et vist held imod dette. Hun ønskede at have et alsidigt repertoire. Dette opnåede hun ved at være villig til at vise nogle af de mere "smalle" film, som udlejerne gerne ville have vist, men der kun var et lille publikum til. Til gengæld fik hun mulighed for også at få de film, der var et stort publikum til. Der er dog ikke nogen tvivl om, at hun selv satte mest pris på de egentlige kvalitetsfilm.<br /> |
Nuværende version fra 19. maj 2015, 12:29
Else Philipsen (1907-2004) var gift med Sigurd Philipsen, der byggede Stenløse Bio. Men kun fire måneder efter åbningen mistede hun sin mand, og hun stod som enke for driften af en biograf.
Hun var vokset op i København og fik en uddannelse inden for handel. Hun gik blandt andet på Købmandsskolen. Det var hendes højeste ønske at få egen virksomhed, og hun tog udfordringen op, da hendes mand døde. Else Philipsen blev "damen bag Stenløse Bio." Hun drev biografen frem til helbredet sagde stop i 1989, hvor hendes søn Torben Philipsen tog over.
Som en konsekvens af at skulle drive en biograf med alle de opgaver, der var, fx at hente og bringe film på Stenløse Station, tog hun i en moden alder kørekort. Det kom med hendes egne ord til at kræve lige så mange køretimer som hendes alder.
I alle de år Else Philipsen drev biografen, var det med hjælp af sønnen Torben og hans familie, samt en lang række unge mennesker, der fik deres første møde med både biografens magiske verden og arbejdsmarkedets mange facetter. Else Philipsen var som leder af den gamle skole, men hun var også meget åben over for det nye, hvis argumenter og fornuft hang sammen. En biograf var en forretning, og det var hendes forretning.
Stenløse Bio havde status af landsby-biograf. Den var i mange år sidst i kæden i forhold til de store premierebiografer i København, og ofte klemt af de nærliggende købstadsbiografer. Men Else Philipsen kæmpede med et vist held imod dette. Hun ønskede at have et alsidigt repertoire. Dette opnåede hun ved at være villig til at vise nogle af de mere "smalle" film, som udlejerne gerne ville have vist, men der kun var et lille publikum til. Til gengæld fik hun mulighed for også at få de film, der var et stort publikum til. Der er dog ikke nogen tvivl om, at hun selv satte mest pris på de egentlige kvalitetsfilm.
Kilder og litteratur
Frederiksborg Amts Avis 26. september 1976 (interview)