Forskel mellem versioner af "Kirken som forsvarsværk"
Fra Egedal Leksikon
(6 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | |||
Linje 9: | Linje 8: | ||
På kirkegårdene var der hyppigt plantet ask og elm. Det var høje flotte træer, og grenene fra disse træer kunne bruges som foder for husdyrene, hvis det i urolige tider var nødvendigt at samle dem på kirkegården. | På kirkegårdene var der hyppigt plantet ask og elm. Det var høje flotte træer, og grenene fra disse træer kunne bruges som foder for husdyrene, hvis det i urolige tider var nødvendigt at samle dem på kirkegården. | ||
− | Kirkernes tykke mure og murene omkring kirkegården kunne også fungere som forsvarsværker. Før 1700 var der kun adgang til Slagslunde | + | Kirkernes tykke mure og murene omkring kirkegården kunne også fungere som forsvarsværker. Før 1700 var der kun adgang til [[Slagslunde Kirke]]s tårn gennem et hul i muren, hvortil der var sat en stige. Hvis man samledes i kirkens tårn og trak stigen op, kunne de lokale beboere forsvare sig mod fjenderne fra kirketårnet. |
Linje 19: | Linje 18: | ||
''01-04-2004'' | ''01-04-2004'' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | [[Kategori:Kirker og Kirkekunst]][[Kategori:Kirkegårde]][[Kategori:Slagslunde]] |
Nuværende version fra 8. jul 2015, 09:32
Danmarks kirker og kirkegårde kunne i ældre tid fungere som lokale forsvarsværker.
På kirkegårdene var der hyppigt plantet ask og elm. Det var høje flotte træer, og grenene fra disse træer kunne bruges som foder for husdyrene, hvis det i urolige tider var nødvendigt at samle dem på kirkegården.
Kirkernes tykke mure og murene omkring kirkegården kunne også fungere som forsvarsværker. Før 1700 var der kun adgang til Slagslunde Kirkes tårn gennem et hul i muren, hvortil der var sat en stige. Hvis man samledes i kirkens tårn og trak stigen op, kunne de lokale beboere forsvare sig mod fjenderne fra kirketårnet.
Kilder og litteratur
Johan Lange: Værn og våben i kirker og klostre, 1987
Oprindelig forfatter: Hans Arne Jensen
01-04-2004