Forskel mellem versioner af "Mindetræer i Ganløse Ore 1"
(3 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
Linje 6: | Linje 6: | ||
− | I mange skove er der enkelttræer med et navn. Det kan være en egenskab ved træet selv (f.eks. | + | I mange skove er der enkelttræer med et navn. Det kan være en egenskab ved træet selv (f.eks. [http://www.kongfrederik.dk/main.asp?me=41 Snoegen] i Nordskoven, Jægerspris eller Fregategen i Almindingen), men oftere er det personnavne. For det meste er betegnelsen for et træ knyttet til navnet på en person, der enten har plantet det, eller har spillet hovedrollen i en scene, til hvilket træet har dannet kulisse. |
De omtalte skovveje er vist i Naturstyrelsens folder om skovens drift | De omtalte skovveje er vist i Naturstyrelsens folder om skovens drift | ||
Linje 26: | Linje 26: | ||
Om Kulfanden, en ejendommelig skikkelse i Nordsjællands kulsvier-, skov- og træhandelshistorie, kan man læse i Georg Norkild ”Hvad gavner det et menneske. | Om Kulfanden, en ejendommelig skikkelse i Nordsjællands kulsvier-, skov- og træhandelshistorie, kan man læse i Georg Norkild ”Hvad gavner det et menneske. | ||
− | + | [[File:Mindetræer - Ellens Eg.jpg|285px|thumbnail|left|Ellens Eg. | |
+ | Foto: Ole Kjær | ||
+ | ]] | ||
'''Ellens Eg''' | '''Ellens Eg''' | ||
Linje 49: | Linje 51: | ||
''Forfatter: Steffen Erichsen'' | ''Forfatter: Steffen Erichsen'' | ||
+ | |||
''28-02-2016'' | ''28-02-2016'' | ||
[[Kategori: Skove, Bakker og Enge]][[Kategori: Monumenter]][[Kategori: Ganløse Ore]] | [[Kategori: Skove, Bakker og Enge]][[Kategori: Monumenter]][[Kategori: Ganløse Ore]] |
Nuværende version fra 16. mar 2016, 13:51
I mange skove er der enkelttræer med et navn. Det kan være en egenskab ved træet selv (f.eks. Snoegen i Nordskoven, Jægerspris eller Fregategen i Almindingen), men oftere er det personnavne. For det meste er betegnelsen for et træ knyttet til navnet på en person, der enten har plantet det, eller har spillet hovedrollen i en scene, til hvilket træet har dannet kulisse.
De omtalte skovveje er vist i Naturstyrelsens folder om skovens drift
Peter Hermanns Kastanje
Kastanjen står, hvor Brøndumsvej løber ud i Nyvangvej tæt ved det tidligere skovløberhus Nyvangshus, der ligger ud til Farumvej.
Peter Hermann Larsen, hegnsmand i Hestetangshus, senere skovløber i Nyvangshus, tjente distriktet fra 1908 til 1949. Da han efter 40 års tjeneste havde fået landbrugsministeriets sølvbæger for lang og fortrinlig tjeneste, mente han, at der også kunne tilkomme ham en kastanje. Det gav daværende skovrider Just Holten ham ret i, og han fik en hestekastanje, som han plantede ikke langt fra Nyvangshus, hvor han boede. Den fik en hård medfart i sine første år, for det kneb langtømmervognene at holde sig klar af den. Til sidst måtte Peter Hermanns efterfølger forny den, og den har klaret sig siden.
Kulfandens Eg
Egen står ca. 400 m. SØ fra Farumvej og ca. 160 m. NØ for Nyvangsvej.
På stedet stod i sin tid en gammel egebevoksning, og i denne en ualmindelig smuk og fuldkronet eg med ret og grenefri stamme. Da den daværende Skovrider Just Holten engang sidst i trediverne solgte et parti egetræ til den dengang berømte træhandler Jens Olsen Christensen, kaldet Kulfanden, gjorde han alle de for ham og hans forretningsmetode karakteristiske anstrengelser for at få denne eg med, men skovrideren ville bevare den, og den er nu den eneste, der er tilbage af egene.
Om Kulfanden, en ejendommelig skikkelse i Nordsjællands kulsvier-, skov- og træhandelshistorie, kan man læse i Georg Norkild ”Hvad gavner det et menneske.
Ellens Eg
Ellens Eg står hvor Pedersens Passage støder til Nyvangsvej ca. 800 m fra Farumvej. Ellen var en kone, der boede i Hestetang. Hun blev enke i 1895. Hun skal ofte have arbejdet i skoven med plantning. Denne overlevering er dog usikker, og daværende skovrider Just Holten er mere tilbøjelig til at fæste lid til en beretning, som han 30 år tidligere havde fået af daværende skovfoged N. Thomsen, skovfoged A.O. Pedersens efterfølger. Skovfoged Thomsens beretning går ud på, at Ellen var skovfoged Pedersens husholderske efter at han var blevet enkemand, og at hendes daglige aftentur gik fra Maglehus til egen og tilbage.
Se også: Mindetræ i Nyvang Mindetræer i Ganløse Ore 2 Mindetræer i Ganløse Ore 3
Kilder og Litteratur
Notat nedskrevet i 1962 af tidligere skovrider Just Holten
Driftsplan for Farum skovdistrikt i tidsrummet 1960-1975, side 79
Artikel i Stenløse Historiske Forenings medlemsblad nr. 86, maj 2014
Georg Nordkild: Hvad gavner det et menneske
Link
Naturstyrelsen: Kort om skovens drift: Ganløse Ore
Forfatter: Steffen Erichsen
28-02-2016