Forskel mellem versioner af "Enkesædet - bygningen"

Fra Egedal Leksikon
Skift til: Navigation, Søgning
(Oprettede siden med 'Melchiors Enkesæde, Engholmvej 1, blev fredet i 1964 og er den eneste fredede bygning i Stenløse. Bindingsværksbygningen er på 10 fag. Facadens midtparti er fremhævet ...')
 
 
(4 mellemliggende versioner af 2 brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Melchiors Enkesæde, Engholmvej 1, blev fredet i 1964 og er den eneste fredede bygning i Stenløse.
+
 
 +
 
 +
 
 +
 
 +
 
 +
[[Melchiors]] Enkesæde, [[Engholmvej]] 1, blev fredet i 1964 og er den eneste fredede bygning i Stenløse.
  
 
Bindingsværksbygningen er på 10 fag. Facadens midtparti er fremhævet af en gavlkvist. Huset er fra slutningen af 1700-tallet og stod formodentlig færdigt 1802.
 
Bindingsværksbygningen er på 10 fag. Facadens midtparti er fremhævet af en gavlkvist. Huset er fra slutningen af 1700-tallet og stod formodentlig færdigt 1802.
Linje 36: Linje 41:
  
  
'''Kilder og litteratur'''
+
== Kilder og litteratur ==
  
Bent Stiesdal: Enkesædet i Stenløse, Stenløse Historiske Forening nr. 34, 2001
+
[[Bent Stiesdal]]: Enkesædet i Stenløse, Stenløse Historiske Forening nr. 34, 2001
  
 
Jørgen Ganshorn og Niels Erik Jensen: Om byggeskik og vedligeholdelse. Udgivet af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen 1983
 
Jørgen Ganshorn og Niels Erik Jensen: Om byggeskik og vedligeholdelse. Udgivet af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen 1983
  
  
''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro. 29-07-2004''
+
''Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro''
 +
 +
''29-07-2004''
 +
 
 +
[[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Forsorg og Velgørenhed]]

Nuværende version fra 15. sep 2014, 12:25



Melchiors Enkesæde, Engholmvej 1, blev fredet i 1964 og er den eneste fredede bygning i Stenløse.

Bindingsværksbygningen er på 10 fag. Facadens midtparti er fremhævet af en gavlkvist. Huset er fra slutningen af 1700-tallet og stod formodentlig færdigt 1802.


Rumfordeling

Der var oprindelig to lejligheder, som hver bestod af to stuer, soveværelse, køkken og spisekammer. Det var store boliger efter datidens forhold. Lejlighederne havde hver sin køkkendør ved siden af hinanden på husets sydside, men fælles hoveddør og forstue med opgang til loftet.

I gavlkvisten var der et stort værelse, som den ene af lejlighederne havde råderet over. Senere blev værelset delt i to uopvarmede værelser, der blev brugt som gæsteværelser.


Fredning og istandsættelse

Efter fredningen i 1964 overtog kommunen ejendommen og huset blev sat i stand. De to lejligheder blev isoleret og moderniseret med bl.a. bad og toilet. Samtidig blev de syv lindetræer (lindelysthuset) i havens nordvestlige hjørne fjernet. De var ellers fredede, ligesom de store, gamle egetræer. Ved den seneste renovering i 1997-98 blev der indrettet en lejlighed i tagetagen.


Tradition og snobberi

Udvendigt blev huset igen helt hvidt, som det var frem til ca. 1948, hvor man malede bindingsværket sort.

Der kan være flere grunde til denne oprindelige farvesætning. Bindingsværk er efter sjællandsk skik kalket over både tømmer og tavl. På Sjælland, Møn og Lolland-Falster var landbebyggelsen hvid- eller gulkalket. I Nordjylland var gårdene også helt hvidkalkede. Andre steder i landet, fx på Fyn er der tradition for at male tømmeret med sort eller mørke kaseinfarver, så det står i kontrast til de hvid- eller gulkalkede tavl.

Omkring 1800 begyndte de rigeste bønder at grundmure deres hovedbygning. Sidelængerne til stald, vognremise og kuskrum blev stadig opført i bindingsværk. Ved at overkalke tømmeret sammen med murværket, kom det til at ligne et finere, grundmuret hus.


Klassicisme

Men Enkesædet er egentlig ikke et bondehus. I stil og type svarer bygningen mere til tidens små landsteder. En fin lille bolig, kun med rekreative formål.

Netop omkring 1800 var det blevet den helt store mode at tage på landet om sommeren. Det velhavende borgerskab i København lejede sig enten ind hos bønderne eller opførte selv små landsteder. Disse små landsteder var som regel præget af tidens stil, klassicismen. Der var en stram symmetri i opbygningen af facaderne, hvis midterakse ofte blev fremhævet af en gavlkvist.

I klassicismen ønskede man at understrege den stramme, klare form ved et lige så stramt farvevalg. Det blev moderne at kalke husene hvide.


Kilder og litteratur

Bent Stiesdal: Enkesædet i Stenløse, Stenløse Historiske Forening nr. 34, 2001

Jørgen Ganshorn og Niels Erik Jensen: Om byggeskik og vedligeholdelse. Udgivet af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen 1983


Oprindelig forfatter: Lene Olesen Bro

29-07-2004