Forskel mellem versioner af "Kommunekontorer"
| (5 mellemliggende versioner af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
| − | Før 1970 var | + | Før 1970 var Stenløse-Veksø og Slagslunde-Ganløse landkommuner. Dengang havde man hverken rådhus eller borgmester. Kommunerne blev styret af nogle ganske få "sognerødder", som hver af deres midte valgte en sognerådsformand til at stå for, hvad der nu var at stå for. Det var forholdsvis beskedent, hvad der skulle klares fra kommunekontorerne, og det kom klart til udtryk i kontorbemandingen. |
'''Slagslunde-Ganløse''' | '''Slagslunde-Ganløse''' | ||
| − | I | + | I Slagslunde-Ganløse blev det kommunale arbejde frem til 1970 varetaget af sognerådsformanden, en kasserer valgt blandt sognerådets medlemmer, en heltidsansat kommunesekretær (også kaldet kæmner), en pantefoged og en elev. |
| − | Administrationen fandt sted i sognerådsformændenes stuer, i 1920' | + | Administrationen fandt sted i sognerådsformændenes stuer, i 1920'erne på [[Assergården]], derefter helt frem til 1942 på [[Jagtgården]]. Efter 1943 blev [[Rytterskolen i Ganløse|Ganløse Rytterskole]] taget i brug som kommunekontor, hvor kommunesekretæren fik den tidligere lærerbolig i den ene ende som tjenestebolig. Rytterskolen blev anvendt til dette formål helt frem til kommunesammenlægningen i 1970. |
'''Stenløse-Veksø''' | '''Stenløse-Veksø''' | ||
| − | For Stenløse-Veksøs vedkommende holdt den kommunale administration til på | + | For Stenløse-Veksøs vedkommende holdt den kommunale administration til på Byvej, omtrent hvor der nu er parkeringsplads mellem rådhuset og Flüggers farvehandel. |
| − | + | Stenløse-Veksø blev omkring 1960 regeret af sognerådsformand [[Ejnar Thygesen]]. Hans ord var på det nærmeste lov. Når han ikke var til stede på kommunekontoret, kunne det meste klares af den flinke kommunesekretær Knudsen. Det var det administrative princip frem til 1970. | |
| + | |||
| + | Se også: [[Sogne og gamle kommuner]] | ||
| Linje 32: | Linje 34: | ||
''22-04-2004'' | ''22-04-2004'' | ||
| − | [[Kategori: Administrationsbygninger]] [[Kategori: Kommune og Politik]] | + | [[Kategori: Administrationsbygninger]] [[Kategori: Kommune og Politik]][[Kategori:Ganløse]][[Kategori:Slagslunde]][[Kategori:Stenløse]][[Kategori:Veksø]] |
Nuværende version fra 27. apr 2015, 10:03
Før 1970 var Stenløse-Veksø og Slagslunde-Ganløse landkommuner. Dengang havde man hverken rådhus eller borgmester. Kommunerne blev styret af nogle ganske få "sognerødder", som hver af deres midte valgte en sognerådsformand til at stå for, hvad der nu var at stå for. Det var forholdsvis beskedent, hvad der skulle klares fra kommunekontorerne, og det kom klart til udtryk i kontorbemandingen.
Slagslunde-Ganløse
I Slagslunde-Ganløse blev det kommunale arbejde frem til 1970 varetaget af sognerådsformanden, en kasserer valgt blandt sognerådets medlemmer, en heltidsansat kommunesekretær (også kaldet kæmner), en pantefoged og en elev.
Administrationen fandt sted i sognerådsformændenes stuer, i 1920'erne på Assergården, derefter helt frem til 1942 på Jagtgården. Efter 1943 blev Ganløse Rytterskole taget i brug som kommunekontor, hvor kommunesekretæren fik den tidligere lærerbolig i den ene ende som tjenestebolig. Rytterskolen blev anvendt til dette formål helt frem til kommunesammenlægningen i 1970.
Stenløse-Veksø
For Stenløse-Veksøs vedkommende holdt den kommunale administration til på Byvej, omtrent hvor der nu er parkeringsplads mellem rådhuset og Flüggers farvehandel.
Stenløse-Veksø blev omkring 1960 regeret af sognerådsformand Ejnar Thygesen. Hans ord var på det nærmeste lov. Når han ikke var til stede på kommunekontoret, kunne det meste klares af den flinke kommunesekretær Knudsen. Det var det administrative princip frem til 1970.
Se også: Sogne og gamle kommuner
Kilder og litteratur
Erik Madsen, Arne Navne og Nils Erik Andersen: Fra små kommunekontorer til stort rådhus,
Stenløse Historiske Forening nr. 45, 2004, 9-17
Oprindelig forfatter: Nils Erik Andersen
22-04-2004
