Forskel mellem versioner af "Slagslunde gadekær og forte"
| (En mellemliggende version af en bruger ikke vist) | |||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
| − | Det idylliske lille gadekær i Slagslunde havde som i andre landsbyer en vigtig funktion. Her blev byens kreaturer vandet om morgenen, før de kom på græs og om aftenen, når de kom hjem fra marken. Gadekæret var også en vigtig vandreserve i tilfælde af ildebrand.<br /> | + | Det idylliske lille gadekær i [[Slagslunde]] havde som i andre landsbyer en vigtig funktion. Her blev byens kreaturer vandet om morgenen, før de kom på græs og om aftenen, når de kom hjem fra marken. Gadekæret var også en vigtig vandreserve i tilfælde af ildebrand.<br /> |
Ved gadekæret i Slagslunde er der en åben plads, forten, som fandtes i næsten alle landsbyer. Arealet er afmærket på et kort over Slagslunde by fra 1779.<br /> | Ved gadekæret i Slagslunde er der en åben plads, forten, som fandtes i næsten alle landsbyer. Arealet er afmærket på et kort over Slagslunde by fra 1779.<br /> | ||
| − | Forten var byens fælles areal. Her samledes byens dyr før de kom på græs. Børn, der gik på Rytterskolen tæt ved, anvendte området til boldspil og gymnastik. I en periode var der opstillet ribber og en balancebom, der anvendtes i undervisningen.<br /> | + | Forten var byens fælles areal. Her samledes byens dyr før de kom på græs. Børn, der gik på [[Rytterskolen i Slagslunde|Rytterskolen]] tæt ved, anvendte området til boldspil og gymnastik. I en periode var der opstillet ribber og en balancebom, der anvendtes i undervisningen.<br /> |
| − | Området har i mange år været administreret af menighedsrådet for Slagslunde Kirke. Det blev afgræsset af præstegårdsforpagterens dyr. I dag bruges det blandt andet til Slagslunde Musikfestival.<br /> | + | Området har i mange år været administreret af menighedsrådet for [[Slagslunde Kirke]]. Det blev afgræsset af præstegårdsforpagterens dyr. I dag bruges det blandt andet til [[Slagslunde Musikfestival]].<br /> |
På forten i Slagslunde står en gammel ahorn (Acer pseudoplatanus). Omkring stammen ligger der nogle store sten, som forhindrer jorden i at skride ned mod Rytterskolen. Der vides ikke, om disse sten har været anvendt som bystævne.<br /> | På forten i Slagslunde står en gammel ahorn (Acer pseudoplatanus). Omkring stammen ligger der nogle store sten, som forhindrer jorden i at skride ned mod Rytterskolen. Der vides ikke, om disse sten har været anvendt som bystævne.<br /> | ||
Nuværende version fra 5. mar 2015, 13:07
Det idylliske lille gadekær i Slagslunde havde som i andre landsbyer en vigtig funktion. Her blev byens kreaturer vandet om morgenen, før de kom på græs og om aftenen, når de kom hjem fra marken. Gadekæret var også en vigtig vandreserve i tilfælde af ildebrand.
Ved gadekæret i Slagslunde er der en åben plads, forten, som fandtes i næsten alle landsbyer. Arealet er afmærket på et kort over Slagslunde by fra 1779.
Forten var byens fælles areal. Her samledes byens dyr før de kom på græs. Børn, der gik på Rytterskolen tæt ved, anvendte området til boldspil og gymnastik. I en periode var der opstillet ribber og en balancebom, der anvendtes i undervisningen.
Området har i mange år været administreret af menighedsrådet for Slagslunde Kirke. Det blev afgræsset af præstegårdsforpagterens dyr. I dag bruges det blandt andet til Slagslunde Musikfestival.
På forten i Slagslunde står en gammel ahorn (Acer pseudoplatanus). Omkring stammen ligger der nogle store sten, som forhindrer jorden i at skride ned mod Rytterskolen. Der vides ikke, om disse sten har været anvendt som bystævne.
Kilder og litteratur
Bent Stiesdal: Kend din egn, 1993, 31-32
Slagslunde – en landsby, 1989
Mundtlige kilder: Kirsten Jacobsen, gift med Andreas Jacobsen, præstegårdsforpagter og graver i Slagslunde 1957-1984; Kurt Vikær, formand for Slagslunde menighedsråd; Gårdejer Mogens Friis, Slagslunde
Oprindelig forfatter Hans Arne Jensen
16-08-2006
