Nuværende version fra 16. mar 2016, 11:44

Thomsens Kastanje set fra Favrbjergvej.Foto: Ole Kjær

I mange skove er der enkelttræer med et navn. Det kan være en egenskab ved træet selv (f.eks. Snoegen i Nordskoven, Jægerspris eller Fregategen i Almindingen), men oftere er det personnavne. For det meste er betegnelsen for et træ knyttet til navnet på en person, der enten har plantet det, eller har spillet hovedrollen i en scene, til hvilket træet har dannet kulisse.

De omtalte skovveje er vist i Naturstyrelsens folder om skovens drift.

Thomsens Kastanje

Kastanjen står i skovvejskrydset Favrbjergvej og Rævemosevej.

Thomsens Kastanje blev plantet af daværende skovfoged Niels Thomsen kort efter, at Rævemosevej var blevet anlagt, 1930-31. Thomsen var i sin tid opsynsmand under Silkeborg distrikt, kom som skovfoged til Lystrup skovpart i 1912 og blev i 1922 skovfoged A.O. Pedersens efterfølger i Maglehus (skovfogedbolig ved Christianshøjvej). Han gik af i 1933 og døde kort efter i Farum.

Kastanjen var, da den blev plantet, omtrent mandshøj, og de drenge, der fra husene syd for skoven gik til Nyvang skole og kom forbi den på skolevejen, havde i begyndelsen morskab af at knække de nederste grene af træet, så de hang og dinglede i barken. Men ”Gamle Thomsen” og hans kone cyklede om aftenen ud og bandt grenene op igen. Til sidst sejrede de gamles tålmodighed over de unges, og Thomsens Kastanje har i mange år blomstret og båret frugt.

Just Holtens Lærk Foto: Ole Kjær

Just Holtens Lærk

Lærken står hvor Favrbjergvej slår et 90 graders knæk ca.250 m syd for Rævemosevej.

Lærken er en del af en imponerende lærkebevoksning, der er anlagt i 1937og er blandet med bøg. Indtil for ca. 20 år siden stod der en sten ved træet, hvorpå der med bronzebogstaver var skrevet ”Just Holtens Lærk”. I nekrologen over Just Holten i Dansk Skovforenings Tidsskrift, 51. årgang, 1966 fremhæves Just Holtens lærkestudier, herunder hans prøveplantninger med lærk indblandet med andre træarter i Farum distrikt.

Johannes’ Kastanje Foto: Ole Kjær

Johannes’ Kastanje

Kastanjen står ved Sortemosevej i Ganløse Ores østligste del ca. 250 m øst for Christianshøjvej.

Johannes, der var skovløber i Værløsehus (skovløberhus ved Christianshøjvej) fra 1903 til sin død i foråret 1946, deltog i arbejdet med såning af agern til en egebevoksning i området. I løbet af sommeren opdagede han, at der blandt de fremspirende ege fandtes enkelte ægte kastanje. Han bad skovrideren om tilladelse til at flytte dem ud til kanten af vejen, der gik gennem afdelingen, nu kaldet Kulsviervejen efter den mileplads, der i 1930’erne fandtes langs vejen.

Ved denne flytning har Johannes åbenbart overset to kastanjer, der endnu står på deres oprindelige plads, en øst og en vest for vejen. De flyttede, men ikke de efterladte træer, led meget af de hårde ”krigsvintre” 1940-42, og flere måtte herefter hugges. På den tid blomstrede kastanjerne rigt og bar både spiseværdigt og spiredygtigt frø. I de følgende år voksede en del selvsået afkom op og bidrog, sammen med selvsået bøg og ær, til dannelsen af undervækst.

I foråret 1945 blev det meste af skovstykket tilkultiveret med eg, og Johannes bad da om han måtte grave en af de selvsåede kastanjer op og plante den et andet sted i egekulturen. Johannes’ Kastanje trivedes godt under hans personlige pleje, men næste forår døde den gamle skovløber. Da Just Holten det følgende efterår havde ansat den nye skovløber, Chr. Eriksen, pålagde han ham at passe godt på Johannes’ Kastanje. Da Just Holten kort efter passerede stedet, var kastanjen borte. På hans forespørgsel oplyste Christian, at han havde plantet den hjem i haven for at kunne passe bedre på den. Just Holten pålagde ham da at flytte kastanjen tilbage på dens plads, men næste forår sprang den ikke ud.

”Jeg udsøgte herefter den smukkeste plante jeg kunne finde blandt selvsåningen og plantede den i foråret 1949 i en lille egekultur ved Sortemosevej. Kulturen med kastanjen blev indhegnet og unddraget Christian Eriksens pleje, og Johannes’ Kastanje trivedes godt, har allerede blomstret, og står som minde om en gammel tro skovløber.”, skriver Just Holten.

Se også: Mindetræ i Nyvang - Mindetræer i Ganløse Ore 1 - Mindetræer i Ganløse Ore 2

Forfatter: Steffen Erichsen

28-02-2016

Kilder og Litteratur

Notat nedskrevet i 1962 af tidligere skovrider Just Holten

Driftsplan for Farum skovdistrikt i tidsrummet 1960-1975, side 79

Artikel i Stenløse Historiske Forenings medlemsblad nr. 93, februar 2016

Links

Naturstyrelsen: Kort om skovens drift: Ganløse Ore